ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Novo-konkurrent sikrer sig 11,7 mia. dollar ved frasalg

Novo Nordisks franske konkurrent Sanofi har fredag gennemført det annoncerede salg af størstedelen af medicinalselskabets aktier i det amerikanske biotekselskab Regeneron.

Samlet set har salget af aktierne sikret Sanofi 11,7 mia. dollar i bruttoprovenu, oplyser koncernen i en meddelelse.

Regeneron har selv købt 9,8 mio. af sine egne aktier fra Sanofi for 5 mia. dollar, hvilket biotekselskabet havde meddelt tidligere, mens 13 mio. aktier er blevet solgt gennem et udbud til andre investorer.

Sanofi, der først erhvervede ejerskab i Regeneron i 2004 i forbindelse med et forskningssamarbejde, som har kastet fem godkendte lægemidler af sig, ejer 400.000 aktier i biotekkoncernen og fortsat være forskningspartnere.

- Beslutningen om at frasælge vores beholdning er på linje med vore tiltag for at øge værdien og for vore aktionærer. Vi mener, provenuet fra denne transaktion vil hjælpe os yderligere med vores evner til at gennemføre vores strategi om at drive innovation og vækst, sagde Paul Hudson, topchef i Sanofi, i en meddelelse tidligere på ugen.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis