Det amerikanske medicinalselskab Eli Lilly, der er konkurrent til Novo Nordisk, har købt det amerikanske biotekselskab Armo Biosciences, viser en meddelelse fra selskabet offentliggjort Kristi himmelfart, torsdag.
Armo Biosciences udvikler midler, der udnytter kroppens immunforsvar til at behandle kræfttumorer. Eli Lilly har vurderet, at det er så meget værd, at man har betalt 1,6 mia. dollar for selskabet. Det svarer til 9,96 mia. kr.
I meddelelsen forklarer Eli Lilly, at opkøbet vil være med til at sætte skub i selskabets immun-onkologi-program.
"Hos Lilly Onkologi er vi dedikerede i jagten på at udvikle cancermedicin, der vil gøre en stor forskel i patienternes liv.
Opkøbet af Armo Biosciences giver Eli Lilly et lovende aktiv i den næste generation af klinisk immunterapi," siger Sue Mahony, der er direktør i Lillys onkologi-division.
Opkøbet vil kunne ses i Eli Lillys regnskab for 2018, men det ændrer dog ikke på selskabets forventninger til året, oplyser selskabet.
/ritzau/FINANS