ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Novo-formand sender lønpakker til serviceeftersyn

Novo Nordisks norske formand Helge Lund måtte flere gange på diabeteskoncernens generalforsamling torsdag forsvare selskabets aflønning af topledelsen, og selv om han siger, at selskabet frem til næste år vil granske systemet, så synes han, at det er godt.

Virksomheder
Novo-topchef videre i teksten efter forlig med Kåre Schultz: “Vi fokuserer på Ozempic”
Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk opnåede i 2018 en total aflønning på 41,3 mio. kr. mod 31,8 mio. kr. året før. Heraf steg grundlønnen til 10,7 mio. kr. fra 8,5 mio. kr.

Er det en fair afspejlning af resultatudviklingen i selskabet?

”Der er nogle specielle faktorer i år, fordi Lars blev ansat for få år siden, så vi har en indfasning over flere år, der påvirker lønnen. Det er slut nu, så du vil ikke se samme effekt i 2020,” siger Helge Lund, der bemærker, at 2019 vil være sidste år, hvor indfasningslønnen påvirker den samlede aflønning af topchefen. 

Han fik blandt andet kritik på talerstolen fra pensionskassen ATP, der synes, at en høj løn til Novos topchef er i orden, men det er også nået et meget højt niveau.

”ATP støtter stadigvæk lønnen for topchefen, hvis barren for at opnå den langsigtede bonus er et højt mål, og klart er på linje med aktionærernes interesser.Jeg vil gerne minde bestyrelsen om, at det er en meget høj løn, og man skal sikre, at den sociale sammenhængskraft ikke forværres,” siger Claus Berner Møller, underdirektør for danske aktier i ATP.

Havde Lars Fruergaard Jørgensen nået alle mål i 2018, ville den totale løn have været på 50 mio. kr., bemærkede han i den forbindelse.

Aflønning til service

Helge Lund vil ikke ud med, hvilke aspekter af aflønningen af topledelsen der er modent til et serviceeftersyn, men siger, at han vil søge råd hos de største aktionærer for at tiltrettelægge de nye principper.

”Det er af stigende nødvendighed for selskaber at have et system, der kan retfærdiggøres, ikke bare over for alle medarbejdere og aktionærer, men samfundet generelt," siger Helge Lund, der samtidig understreger, at aflønningspolitiken også skal sikre, at selskabet kan tiltrække de bedste talenter.

”Kan vi ikke konkurrere om de bedste talenter, så vinder vi ikke i markedet,” siger Novo-formanden.

Pensionskassen ATP udtrykte tilfredshed med udviklingen generelt i Novo Nordisk, selv om ATP mener, at Novo Nordisk godt kan være mere modig i sin ambition om at skabe vækst i Biopharm-forretningen, der indeholder alt det, som ikke er rettet mod diabetes eller fedme.

”I diabetes og fedme ser fremtiden meget lovende ud, når oral semaglutide kommer på markedet i 2019 og 2020 i forskellige markeder. Jeg venter, at Novo Nordisk vil være et hurtigt voksende selskab igen om få år,” siger Claus Berner Møller.

Vækstplatfiorm på plads

Formanden er dog lidt tilknappet om den ambition, selv om Lars Fruergaard Jørgensen fra talerstolen bemærkede, at han mener, at selskabet har fået skabt en platform, ”der sikrer, at selskabet kan skabe langsigtet bæredygtig vækst.”

Men kan Novo Nordisk være tilfreds med en gennemsnitlig årlig vækst på fem pct. eller bør I sigte højere?

”Vi har givet den prognose, vi har givet, og vi har intet nyt at sige om det nu,” siger Helge Lund om den sag.

Novo Nordisk er godt kørende i diabetes, hvor de nye GLP1-produkter er den primære vækstmotor for selskabet, mens insulin stagnerer. Fedmeproduktet Saxenda viser også stærk vækst, og i de kommende år vil indtræden på tabletdelen af diabetesmarkedet tilføre yderligere vækstmuligheder, ligesom et forbedret fedmeprodukt kan give endnu et løft om et par år.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis