ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Novo får gyldent stempel i USA: 'Vigtig milepæl', siger Novo-boss

Hvis der springer et par champagnepropper i Bagsværd lige nu, skal man finde årsagen på den anden side af Atlanten.

De amerikanske sundhedsmyndigheder FDA har nemlig godkendt Novo Nordisks storsælgende lægemiddel Victoza som den "eneste behandling af type 2-diabetes med indikation til at nedsætte risikoen for alvorlige kardiovaskulære hændelser."

Virksomheder
Novo Nordisk har knækket vækstkoden i Kina
Det meddeler Novo i en fondbørsmeddelelse, efter at fondsbørsen er lukket for i dag.

Vigtig milepæl

"Denne godkendelse er en vigtig milepæl for millioner af amerikanere, der lever med type 2-diabetes, fordi hjerte-kar-sygdom er den hyppigste dødsårsag for disse patienter," siger Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk.

FDA har truffet sin beslutning på baggrund af resultater fra det såkaldte LEADER-studie. Ifølge studiet sænker Victoza risikoen med 13 pct. for hjerte-kar-relateret dødsfald, ikke-dødeligt hjerteanfald eller ikke-dødeligt slagtilfælde sammenlignet med placebo.

Virksomheder
Novo står over for usikker fremtid på det amerikanske marked
"Victoza tilbyder nu mennesker med type 2-diabetes og konstateret hjerte-kar-sygdom en virkningsfuld behandlingsmulighed, der både kan sænke blodsukkeret og mindske deres risiko for hjerte-kar-sygdom," siger Mads Krogsgaard Thomsen i børsmeddelelsen.

Kan sætte prop i tab af markedsandele

Godkendelsen var noget, investormiljøet har ventet på, for det kan være med til at sætte en prop i tabet af markedsandele til Eli Lilly, der stormer frem med det konkurrende produkt Trulicity.

Der er den store forskel, at Trulicity kun skal tages en gang om ugen, mens Victoria skal tages dagligt.

Strategisk handler det om, at Novo Nordisk er i en slags defensiv, hvor det handler om at forsvare sin markedsposition, indtil Novo kan lancere Semaglutide i 2018.

Det produkt skal også tages ugentligt lige som Trulicity, og det har endda vist sig at give bedre blodsukkerkontrol og større vægttab for diabetikere end netop Trulicity.

Victoza er lige nu på markedet i mere end 95 lande





Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis