Novo Nordisk Fonden, som blandt andet ejer Novo Nordisk og Novozymes, vil med en støtte på 630 mio. kr. til et nyt forskningscenter ved Aarhus Universitet opfinde nye måder at genanvende CO2, så det ikke havner i atmosfæren.
“Centret skal kunne opnå skalerbare, betalbare løsninger på carbon capture og brugen af CO2, eksempelvis til proteiner og næring og andre ting,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør for Novo Nordisk Fonden.
Han peger på, at de nye forskningscentre, som støttemidler fra Novo Nordisk-ejeren i fremtiden vil skabe, får et sæt mål bundet til pengene, og der skal være en håndgribelig samfundsgevinst fra forskningen.
“Vi sætter mål for dem og følger op på dem, og det er lidt nyt,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, der peger på, at fonden tidligere har igangsat initiativer uden de samme krav om opfølgning og mål.
“Centret skal kunne opnå skalerbare, betalbare løsninger på carbon capture og brugen af CO2
Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør, Novo Nordisk Fonden
Forskningscentret skal udvikle teknologier, der kan indfange CO2 fra biler, fabrikker og kraftværker og omdanne den til brugbare produkter som plastik eller brændstof.
Fonden nævner to konkrete eksempler: Centret skal undersøge muligheden for at benytte CO2 bearbejdet med bakterier og elektrokemi til at producere plastik – hvor den indfangede CO2 erstatter den råolie eller det kul, som normalt benyttes til at producere plastik. Centret skal også arbejde på udviklingen af et produktionsanlæg, som benytter levende mikroorganismer til at omdanne CO2 til brændstof, der kan erstatte kul, olie eller naturgas.
Målet er kort fortalt at nedbringe mængden af drivhusgasser i atmosfæren og bremse klimaforandringerne.
Mads Krogsgaard mener, at der skal handles nu med at udvikle løsninger, som kan hjælpe med ikke blot at nedbringe mængden af drivhusgasser i atmosfæren, men også omdanne den skadelige CO2 til værdifulde råmaterialer, der kan erstatte fossile brændstoffer.
Verdens befolkning vokser fra 7,9 mia. mennesker op imod 10 mia. mennesker frem mod 2050. Det betyder, at flere skal brødfødes, og landbruget skal producere mere, flere skove skal fældes, og der vil blive brugt flere giftstoffer.
“Ud over at det er usundt, så gør det også, at vi får en CO2-emission på 51 gigaton om året ud i atmosfæren. Hvis du læser Bill Gates bog om klimakrisen, som vi alle bør læse, så vil man opdage, at det er et kæmpe problem,” siger Mads Krogsgaard.
gigaton CO2 kan flyde ud i atmosfæren årligt inden 2050 mod 31,5 gigaton i dag
Det nye forskningscenter får navnet The Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center og begynder arbejdet i efteråret 2021. Bevillingen på i alt 630 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden løber over syv år.
Den nye fond bydes velkommen af klimaminister Dan Jørgensen (S), der understreger, at Danmark er “afhængig af forskning og nye teknologiske gennembrud for at komme i mål med vores målsætninger på klimaområdet”.
Han ser mulighed for en ny eksportvare, hvis forskningscentret formår at skabe viden og teknologi, som kan fjerne den skadelige CO2 fra atmosfæren og samtidig omdanne den til andre brugbare råmaterialer.
“Det er teknologi, som hele verden efterspørger (…) Jeg er derfor rigtig glad for, at Novo Fonden her går ind og understøtter den danske indsats,” fremgår det af en kommentar fra klimaministeren på e-mail.
Den kommende leder af centret bliver Alfred M. Spormann, der lige nu er professor ved Stanford University i USA, og han rækker allerede nu en hånd ud mod virksomheder, der kunne være interesseret i at samarbejde.
“Centrets forskning vil i høj grad være inspireret af samspil med relevante industripartnere.”
