Verdens største kraftcenter inden for biotek findes formentlig i Boston-området i USA, og Novo Ventures, vil stikke spaden lidt dybere i det amerikanske marked, hvor omtrent 85 pct. af ventureselskabets, der er en del af Novo Holdings, investeringer allerede ligger.
I dag er investeringerne i USA primært fokuseret på selskaber, der har vist sig levedygtige som biotekselskaber, og har et produkt på markedet, men Novo Ventures vil gerne involvere sig mere i de tidligere faser og indleder derfor et samarbejde Broad Institute, der fungerer som samlingspunkt for førsteklasses uddannelsesinstitutioner som Harvard og MIT.
“Tanken er, at igennem dette samarbejde kigger vi på forslag, der bliver bragt ind med henblik på at lave en mindre seed-investering, der skal undersøge om en idé, et projekt eller observation har en levedygtighed til at komme videre i eget regi i et selskab eller sammen med en partner,” siger Thomas Dyrberg, ledende partner i Novo Ventures, der sætter knap 170 mio. kr. af til satsningen over de næste fem år.
Udrugningen i det nye Novo Broad Greenhouse kan sammenlignes med det arbejde danske Bioinnovation Institute gør herhjemme, for at udruge idéer skabt i det nordiske universitetsmiljø. En satsning, der er finansieret af Novo Nordisk Fonden, men ventes udskilt som selvstændig fond.
Investerer 3,4 mia. kr. årligt
Novo Ventures har øget sine investeringer væsentligt over de seneste tre-fire år, og har nu mandat til at investere 500 mio. dollar (3,4 mia. kr.) årligt, så denne satsning er lidt i småtingsafdelingen for ventureselskabet, men den kan blive værdifuld på længere sigt.
Ved at få foden inden for på de prestigefyldte universiteter i Boston, USA, og etablere en rugekasse i samarbejde med en anerkendt spiller i nærmiljøet, kan Novo Ventures ifølge Thomas Dyrberg blive “en mere forankret del af den overførsel af videnskab fra universiteterne til biotek, og som Boston i øjeblikket er det primære kraftcenter i verden inden for.”
På sigt kan det føre til, at Novo Ventures får flere muligheder for investering i de biotekselskaber, der knap er på vej ud af startblokken, og dermed være med på hele turen, frem for at stige på lidt senere i udviklingen, som har været normalen hidtil for ventureselskabet.
“Lige præcis, og det er det langsigtede strategihensyn. Ved at blive mere forankrede i miljøet, håber vi, at vi kan være med som tidlig investor i nogle af de spændende projekter, der kommer ud af Boston-området,” siger Thomas Dyrberg.
Tre faser
De første 25 mio. dollar skal bruges til seed-investeringer, hvor selskaberne opnår finansiering på typisk 0,5-1 mio. dollar.
Thomas Dyrberg inddeler derefter udviklingen i to yderligere faser, som han kalder henholdsvis sproutfasen og bloomfasen, hvor sproutfasen typisk vil kræve en finansiering på 1-2 mio. dollar og bruges til at se om der er lidt mere kød på den testede videnskab, inden man når bloom eller blomstringsfasen, som er den fase, der skaber et biotekselskab og kræver investering på 10-30 mio. dollar.
“Forventningen er ikke, at vi får 25 nye selskaber, men forventningen er, at vi med lidt held kan få et par aktiviteter, der kan være levedygtige i eget regi eller sammen med en partner,” siger Thomas Dyrberg.
Hans umiddelbare forventning, når Novo Broad Greenhouse evalueres om to-tre år, er at et eller to projekter har været igennem både seed- og sproutfasen, og der så er mulighed for at investere i opbygningen af et biotekselskab i eget regi eller finde en partner til projektet.