Når Novo Nordisks topchef i USA, Doug Langa, onsdag vidner ved en høring i Repræsentanternes Hus om priserne på insulinprodukter, vil han løfte sløret for et kompliceret prissystem med høje listepriser og gigantiske rabatter til de store amerikanske indkøbsforeninger.
Det fremgår af en skriftlig kopi af Doug Langas vidneforklaring, der er lagt ud på hjemmesiden tilhørende House Committee on Energy & Commerce.
Høringen er del af en undersøgelse om baggrunden for de senere års markante prisstigninger på insulin.
Ud over Novo deltager også de to øvrige store insulinproducenter, Eli Lilly og Sanofi, samt flere af de store indkøbsforeninger, Express Scripts, CVS Health og OptumRx.
Medicinalselskaber, herunder ikke mindst insulinproducenter, har mødt heftig kritik i USA fra læger, patienter og politikere, der er forargede over mange års stigende listepriser på medicin.
Problemet er, at de høje listepriser gør det nærmest umuligt for amerikanere uden sundhedsforsikringer at betale for lægemidlerne.
Derimod mærker mange amerikanere med sundhedsforsikringer ikke i samme grad prisstigningerne, da medicinalselskaberne yder store rabatter til forsikringsselskabernes indkøbsselskaber.
Ifølge Doug Langas vidneforklaring ydede Novo sidste år en rabat på 68 pct. af listepriserne på sin medicin i USA, svarende til et samlet beløb på 17,8 mia. dollar. Rabatterne er steget støt de senere år. I 2014 udgjorde rabatten på listeprisen 48 pct.
Doug Langa vil desuden fortælle, at Novos nettopriser - det vil sige prisen efter rabatter - er faldet år for år i perioden fra 2015-2018, selv om listeprisen er steget.
/ritzau/FINANS