ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Novo-direktør med Kina-erfaring kommer i Danish Crowns bestyrelse

Den store landmandsejede slagterikoncern Danish Crown A/S har fået en koncerndirektør fra Novo Nordisk i sin bestyrelse. Camilla Sylvest, der i Novo har koncernansvar for kommerciel strategi og corporate affairs, er valgt ind i stedet for koncernchefen i Alliance+, Jesper T. Lok.

Valget af Camilla Sylvest (45 år), der netop er hentet hjem til Novo-hovedsædet i Bagsværd efter to år som direktør for Novo i Kina - og før da to år som direktør i den sydøstasiatiske region med domicil i Malaysia - falder sammen med, at Danish Crown indleder en stor satsning i Kina.

Slagterikoncernen starter til foråret opførelse af sin egen fabrik i nærheden af Shanghai for at komme tættere på de kinesiske forbrugere. I forvejen har Danish Crown en stor eksport til kinesisk fødevareindustri

"Jeg er overbevist om, at Camilla Sylvest kommer til at skubbe yderligere på den internationalisering, vi er i gang med, og at hun kan bidrage til, at vi får udviklet en bæredygtig fødevareproduktion," siger bestyrelsesformand Erik Bredholt, Danish Crown.

Som eksterne medlemmer af Danish Crowns bestyrelse - altså ikke-landmænd - sidder i forvejen Grundfos-topchef Mads Nipper, koncernøkonomidirektør i Danfoss Jesper V. Christensen samt professor Majken Schultz.

Mads Nipper er valgt til ny næstformand i stedet for Jesper Lok.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis