Novo Nordisk skal genopfinde sig selv, hvis medicinalselskabet skal lykkes med at løfte den nuværende succes med ind i fremtiden. Mere af det samme er bare ikke længere nok, og selskabet har efter mange år med succes fået gemt virksomhedens klassiske dyder lidt for langt væk, konstaterer topchef Lars Fuergaard Jørgensen i et interview med Finans.
Han efterlyser evnen til at tænke stort og ambitiøst, agere adræt og gøre tingene så simpelt som muligt.
Der er ikke længere nok at hente ved at være nr. 1 på insulinområdet, men drømmen om at indtage nye sygdomsområder betyder også en hastigt forøget appetit på risiko.
"Vi skal lidt tilbage til basics, hvor man er glad for at tage risiko i forsknings- og udviklingsafdelingen," siger Novo Nordisk-topchefen til Finans, og en analytiker er enig:
"Novo Nordisk er nødt til at tænke ud af boksen for at finde fremtidens vækstmuligheder. Det betyder højere risiko, fordi nogle af områderne vil være helt nye, men det er nødvendigt, fordi innovationsbarren til nye diabetesmidler er hævet så markant," siger Andrew Carlsen, medicinalanalytiker i ABG Sundal Collier, til Finans.
/ritzau/FINANS