Selv om de nye diabetesprodukter i klassen GLP1 totalt har overtaget væksten i Novo Nordisk, og insulin er henvist til bagsædet, så er det for tidligt at afskrive insulin fuldstændigt. Novo Nordisk pønser på nye typer af insulin, der måske kan genskabe insulinvæksten i USA.
“Ser jeg på diabetes, så vil Ozempic og Rybelsus drive vækst i mange år, og så er det interessant at se på, at de første 70-75 år af Novo Nordisks historie jo var insulinbaseret vækst. Nu har vi GLP1-baseret vækst, men når jeg taler med Mads (Krogsgaard Thomsen, red.), så tror vi, insulin kommer igen og får endnu en gylden periode, fordi hvorfor tage en GLP1, hvis man kan lave en sikker, ugentlig insulin,” siger Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk med henvisning til en ny insulin, diabetesgiganten håber at have klar til markedet om tre års tid.
Novo Nordisks salg af insulin faldt 3 pct. i 2019, primært på grund af tilbagegang i USA, hvor salget dykkede 16 pct., mens markederne uden for USA leverede en fremgang på 7 pct. Til sammenligning steg salget af GLP1-medicin 22 pct. i 2019.
Hvad er hvad?
Insuliner et livsnødvendigt hormon, der dannes i bugspytkirtlen. Når vi spiser og fordøjer maden, bliver kulhydraterne omdannet til sukkerstoffer (glukose). Sukkerstoffer er nødvendige brændstoffer for cellerne og er med til at give os energi. Det er insulin, der sørger for, at sukkerstofferne kommer fra blodbanen og ind i cellerne. Hvis du ikke har insulin i kroppen, kan sukkerstofferne ikke komme ind i cellerne. Sukkerstofferne bliver derfor i blodet, og ens blodsukker bliver højt.
GLP-1 er et naturligt forekommende hormon, der frigives i tarmen, når man spiser. GLP-1-hormonet spiller en afgørende rolle for reguleringen af blodsukkeret, idet det får cellerne til at producere insulin, så kroppen kan omsætte maden til energi. Derved sænker hormonet blodsukkeret.
“Ser jeg på diabetes, så vil Ozempic og Rybelsus drive vækst i mange år, og så er det interessant at se på, at de første 70-75 år af Novo Nordisks historie jo var insulinbaseret vækst. Nu har vi GLP1-baseret vækst, men når jeg taler med Mads (Krogsgaard Thomsen, red.), så tror vi, insulin kommer igen og får endnu en gylden periode, fordi hvorfor tage en GLP1, hvis man kan lave en sikker, ugentlig insulin,” siger Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk med henvisning til en ny insulin, diabetesgiganten håber at have klar til markedet om tre års tid.
Novo Nordisks salg af insulin faldt 3 pct. i 2019, primært på grund af tilbagegang i USA, hvor salget dykkede 16 pct., mens markederne uden for USA leverede en fremgang på 7 pct. Til sammenligning steg salget af GLP1-medicin 22 pct. i 2019.
Hvad er hvad?
Insuliner et livsnødvendigt hormon, der dannes i bugspytkirtlen. Når vi spiser og fordøjer maden, bliver kulhydraterne omdannet til sukkerstoffer (glukose). Sukkerstoffer er nødvendige brændstoffer for cellerne og er med til at give os energi. Det er insulin, der sørger for, at sukkerstofferne kommer fra blodbanen og ind i cellerne. Hvis du ikke har insulin i kroppen, kan sukkerstofferne ikke komme ind i cellerne. Sukkerstofferne bliver derfor i blodet, og ens blodsukker bliver højt.
GLP-1 er et naturligt forekommende hormon, der frigives i tarmen, når man spiser. GLP-1-hormonet spiller en afgørende rolle for reguleringen af blodsukkeret, idet det får cellerne til at producere insulin, så kroppen kan omsætte maden til energi. Derved sænker hormonet blodsukkeret.
Insulin størst men flad
Novo Nordisk sælger stadigvæk mere insulin end GLP1 til diabetesbehandling, men siden 2016 er insulinsalget i USA blevet trykket i bund af tocifrede procentvise fald i de realiserede priser, da kopilignende produkter på markedet har ændret magtforholdet og skabt en situation, hvor insulinproducenterne har mistet magten over priserne.
Store rivaler som Sanofi er helt på vej ud af diabetes og insulinmarkedet, efter at selskabet en lang årrække havde det bedst sælgende insulin med Lantus. Nu har Novo Nordisk ved årsregnskabet givet en forsmag på et nyt ugentligt insulin, som selskabet har store håb for.
Det betyder færre stik for patienten, dels for at måle blodsukkeret, og dels for at tage insulinet, der nu kan klares med et enkelt stik, en gang om ugen.
"Det er en kæmpe fordel. Det gør, at folk vil begynde tidligere på insulinbehandling, hvis det ikke er så møjsommeligt og ubekvemt. Det er der ingen tvivl om,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling i Novo Nordisk.
Investormiljøet er allerede optimistisk, da insulinet har vist, at det sænker blodsukkeret bedre end Lantus fra Sanofi, og patienten opnår samtidig et stabilt blodsukker over en uge.
“På basis af de stærke data, mener vi, at dette aktiv har potentialet til at vinde betydelige markedsandele i markedet for basal insulin, og det er en kilde til upside for tallene, både vores estimater og konsensusestimaterne, der lige nu intet indregner for dette aktiv,” lyder vurderingen fra Richard Vosser, meidcinalanalytiker i den amerikanske investeringsbank J.P. Morgan.
Han mener, at der fortsat vil være pres på priserne i USA, men sådan en ugentlig insulin kan løfte Novo Nordisks markedsandel på 31 pct. af markedet for basal insulin i USA, og dermed styrke salget for selskabet.
Hos kollegaen Wimal Kapadia i finanshuset Bernstein har man lidt samme opfattelse:
“Selv om det er usandsynligt, at det kan skabe et vendepunkt, så skal det ikke ignoreres. Enhver ting der kan bremse faldet i det amerikanske marked for basal insulin er positivt, og Novo kan have et produkt, der tilbyder stabilitet og måske endda vækst,” skriver analytikeren i en kommentar.
Paradigmeskifte
Fra Novo Nordisks øverste forskningschef er vurderingen ret klar:
“Det her kan godt være et paradigmeskifte,” siger Mads krogsgaard Thomsen, der mener, at selskabet med den ugentlige insulin har det første insulinprodukt, der kan genskabe vækst på området.
Han fremhæver samtidig, at uden for USA vokser insulinforretningen i Novo Nordisk solidt samt, at det jo kun er 30 mio. ud af 465 mio. med diabetes, der er i USA.
“Der er over 400 mio. uden for USA, og der er fortsat god vækst. Der kommer et tidspunkt, hvor USA er kommet ned på niveau med andre lande i pris, med den hast hvormed det sker lige nu. Insulin bliver måske ikke et segment, der brager derudad med priser, som vi ser på GLP1-området, for det er det allerede ikke i dag, men det er jo stadigvæk den pude, vi alle sammen hviler på,” siger Mads krogsgaard Thomsen.
Kommer for sent på insulin
Han mener, at insulinbehandling i dag indledes for sent, fordi folk ikke vil stikke sig hver dag. Novo Nordisk har netop lanceret sin første diabetespille Rybelsus i USA, men de fleste ender på insulin på et tidspunkt. Målet for Novo Nordisk er kun at udvikle insuliner, der kan meget mere end de insuliner, der er på markedet nu, for ellers er der hverken værdi i det for patienter, samfund eller Novo Nordisk.
“Alt hvad vi laver på insulinområdet er disruption, for vi kan ikke længere retfærdiggøre over for os selv og aktionærer m.fl. at lave produkter, der er marginalt bedre. Det skal være markante produkter, og det er Icodec, hvis det lykkes. Og jeg er mere optimistisk, end jeg var for bare to uger siden,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
Kamp på innovation
Går man tilbage i historien var der 20-30 insulinproducenter, men det blev via en klassisk industriel konkurrence presset ned til tre rivaler, hvor Sanofi nu langsomt er på vej ud, mens amerikanske Eli Lilly og Novo Nordisk fortsætter. Kampen fremover bliver på innovation.
“Kan du lave glukosefølsom insulin, så tror jeg på, at der kommer en innovationsbølge eller renæssance for insulin, på et tidspunkt hvor andre trækker sig ud,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.
Det er næste mål, og fortsat meget tidligt i udviklingen, så første milepæl for Novo Nordisk bliver den ugentlige insulin, hvor de afgørende forsøg ventes indledt senere i 2020. Det betyder, at der nok går tre år inden produktet kan være på markedet, men aktiemarkedets fokus vil helt sikkert øges i den periode.
Lidt højere pris
Novo Nordisk skal nok ikke forvente en meget høj pris for den nye type insulin, men kan selskabet spare patienter og indkøbere for en række andre omkostninger, kan det måske retfærdiggøre en højere pris for en ugentlig insulin sammenlignet med prisniveauet i dag.
“Ja, hvis du har et pensystem, hvor du kun stikker dig en gang om ugen, og du har insulin nok til måske seks uger, og der også en række andre ting, som er mere miljøvenlige, billigere for os at producere, og som er bedre for patienten, fordi du får det helt stabile blodsukker. Men tiden hvor vi kunne tage de høje prispræmier, som vi gjorde i gamle dage, er ovre,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
Han fortæller samtidig, at selv om Novo Nordisk for få år siden kastede håndklædet i ringen med en oral insulin, så gør selskabet fremskridt, der betyder, at inden for et stykke tid vil diabetesgiganten genoverveje, om det kan betale sig at forske i den retning igen. Så selv om GLP1 fylder mere og mere i Novo Nordisk, og formentlig bliver den største produktklasse inden for en årrække, så har selskabet ingen planer om at droppe nytænkningen inden for insuliner.
Novo Nordisk sælger stadigvæk mere insulin end GLP1 til diabetesbehandling, men siden 2016 er insulinsalget i USA blevet trykket i bund af tocifrede procentvise fald i de realiserede priser, da kopilignende produkter på markedet har ændret magtforholdet og skabt en situation, hvor insulinproducenterne har mistet magten over priserne.
Store rivaler som Sanofi er helt på vej ud af diabetes og insulinmarkedet, efter at selskabet en lang årrække havde det bedst sælgende insulin med Lantus. Nu har Novo Nordisk ved årsregnskabet givet en forsmag på et nyt ugentligt insulin, som selskabet har store håb for.
Det betyder færre stik for patienten, dels for at måle blodsukkeret, og dels for at tage insulinet, der nu kan klares med et enkelt stik, en gang om ugen.
"Det er en kæmpe fordel. Det gør, at folk vil begynde tidligere på insulinbehandling, hvis det ikke er så møjsommeligt og ubekvemt. Det er der ingen tvivl om,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling i Novo Nordisk.
Bekvem og bedre
Målet er, at insulinen ud over at være bekvem, også har fordele på virkningen, men det vil Novo Nordisk først fortælle mere om på en stor diabeteskonference, formentlig i USA i begyndelsen af juni.
Målet er, at insulinen ud over at være bekvem, også har fordele på virkningen, men det vil Novo Nordisk først fortælle mere om på en stor diabeteskonference, formentlig i USA i begyndelsen af juni.
Investormiljøet er allerede optimistisk, da insulinet har vist, at det sænker blodsukkeret bedre end Lantus fra Sanofi, og patienten opnår samtidig et stabilt blodsukker over en uge.
“På basis af de stærke data, mener vi, at dette aktiv har potentialet til at vinde betydelige markedsandele i markedet for basal insulin, og det er en kilde til upside for tallene, både vores estimater og konsensusestimaterne, der lige nu intet indregner for dette aktiv,” lyder vurderingen fra Richard Vosser, meidcinalanalytiker i den amerikanske investeringsbank J.P. Morgan.
Han mener, at der fortsat vil være pres på priserne i USA, men sådan en ugentlig insulin kan løfte Novo Nordisks markedsandel på 31 pct. af markedet for basal insulin i USA, og dermed styrke salget for selskabet.
Hos kollegaen Wimal Kapadia i finanshuset Bernstein har man lidt samme opfattelse:
“Selv om det er usandsynligt, at det kan skabe et vendepunkt, så skal det ikke ignoreres. Enhver ting der kan bremse faldet i det amerikanske marked for basal insulin er positivt, og Novo kan have et produkt, der tilbyder stabilitet og måske endda vækst,” skriver analytikeren i en kommentar.
Paradigmeskifte
Fra Novo Nordisks øverste forskningschef er vurderingen ret klar:
“Det her kan godt være et paradigmeskifte,” siger Mads krogsgaard Thomsen, der mener, at selskabet med den ugentlige insulin har det første insulinprodukt, der kan genskabe vækst på området.
Han fremhæver samtidig, at uden for USA vokser insulinforretningen i Novo Nordisk solidt samt, at det jo kun er 30 mio. ud af 465 mio. med diabetes, der er i USA.
“Der er over 400 mio. uden for USA, og der er fortsat god vækst. Der kommer et tidspunkt, hvor USA er kommet ned på niveau med andre lande i pris, med den hast hvormed det sker lige nu. Insulin bliver måske ikke et segment, der brager derudad med priser, som vi ser på GLP1-området, for det er det allerede ikke i dag, men det er jo stadigvæk den pude, vi alle sammen hviler på,” siger Mads krogsgaard Thomsen.
Kommer for sent på insulin
Han mener, at insulinbehandling i dag indledes for sent, fordi folk ikke vil stikke sig hver dag. Novo Nordisk har netop lanceret sin første diabetespille Rybelsus i USA, men de fleste ender på insulin på et tidspunkt. Målet for Novo Nordisk er kun at udvikle insuliner, der kan meget mere end de insuliner, der er på markedet nu, for ellers er der hverken værdi i det for patienter, samfund eller Novo Nordisk.
“Alt hvad vi laver på insulinområdet er disruption, for vi kan ikke længere retfærdiggøre over for os selv og aktionærer m.fl. at lave produkter, der er marginalt bedre. Det skal være markante produkter, og det er Icodec, hvis det lykkes. Og jeg er mere optimistisk, end jeg var for bare to uger siden,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
Kamp på innovation
Går man tilbage i historien var der 20-30 insulinproducenter, men det blev via en klassisk industriel konkurrence presset ned til tre rivaler, hvor Sanofi nu langsomt er på vej ud, mens amerikanske Eli Lilly og Novo Nordisk fortsætter. Kampen fremover bliver på innovation.
“Kan du lave glukosefølsom insulin, så tror jeg på, at der kommer en innovationsbølge eller renæssance for insulin, på et tidspunkt hvor andre trækker sig ud,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.
Det er næste mål, og fortsat meget tidligt i udviklingen, så første milepæl for Novo Nordisk bliver den ugentlige insulin, hvor de afgørende forsøg ventes indledt senere i 2020. Det betyder, at der nok går tre år inden produktet kan være på markedet, men aktiemarkedets fokus vil helt sikkert øges i den periode.
Lidt højere pris
Novo Nordisk skal nok ikke forvente en meget høj pris for den nye type insulin, men kan selskabet spare patienter og indkøbere for en række andre omkostninger, kan det måske retfærdiggøre en højere pris for en ugentlig insulin sammenlignet med prisniveauet i dag.
“Ja, hvis du har et pensystem, hvor du kun stikker dig en gang om ugen, og du har insulin nok til måske seks uger, og der også en række andre ting, som er mere miljøvenlige, billigere for os at producere, og som er bedre for patienten, fordi du får det helt stabile blodsukker. Men tiden hvor vi kunne tage de høje prispræmier, som vi gjorde i gamle dage, er ovre,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
Han fortæller samtidig, at selv om Novo Nordisk for få år siden kastede håndklædet i ringen med en oral insulin, så gør selskabet fremskridt, der betyder, at inden for et stykke tid vil diabetesgiganten genoverveje, om det kan betale sig at forske i den retning igen. Så selv om GLP1 fylder mere og mere i Novo Nordisk, og formentlig bliver den største produktklasse inden for en årrække, så har selskabet ingen planer om at droppe nytænkningen inden for insuliner.
Aktie: Novo Nordisk B
