Novos ærkerival på diabetesbehandling Eli Lilly kaster sig ud i en kæmpe fyringsrunde, som kommer til at koste ca. 3500 medarbejdere jobbet.
Det oplyser selskabet torsdag eftermiddag. Formålet med fyringsrunden er at spare i omegnen af 500 mio. dollar (3,1 mia. kr.) årligt fra 2018.
Fyringsrunden kommer ifølge selskabets egen vurdering til at koste ca. 1,2 mia. dollar (7,4 mia. kr.)
"Vi har en overflod af muligheder - otte præparater lanceret på de sidste fire år og potentiale til to mere ved udgangen af næste år. For at realisere disse muligheder fuldt ud og at investere i næste generations nye typer medicin tager vi nu affære for at strømline vores organisation og reducere vores faste omkostningsbase i hele verden," siger David A. Ricks, adm. direktør og bestyrelsesformand for Eli Lilly.
Selskabet sænker desuden forventningerne til indtjeningen i 2017, da omkostningerne forbundet med fyringsrunden ventes at koste ca. 80 cent per aktie i indtjening, fremgår det af meddelelsen.
Novo-konkurrent haler ind
Novo Nordisk har på det seneste kunnet mærke Eli Lillys ånde i nakken. Den amerikanske konkurrent stjæler markedsandele fra Novos Victoza-produkt med præparatet Trulicity, der kun skal tages en gang ugentligt.
Novos Victoza skal tages dagligt, og markederne venter derfor på, at Novo-koncernen kommer med sit ugebaserede præparat Semaglutid i 2018.