Danskerne er ikke de eneste, der flader ud i sommersæsonen. Det samme gør trafikvæksten hos flyselskabet Norwegian.
Norwegians trafiktal for juli viser, at den totale trafik (RPK) steg med 6 pct., og kapaciteten (ASK) med 5 pct., hvilket er helt efter planen i følge selskabets koncernchef og finansdirektør, Gier Karlsen.
"Trafiktallene viser, at væksten flader ud i tråd med strategien om at gå fra vækst til lønsomhed, efter en periode med kraftig ekspansion og betydelige investeringer. Tallene viser også, at passagererne rejser længere, og at flyene er mere fyldte, hvilket betyder, at flere og flere vælger Norwegian, når de skal ud at rejse, ikke mindst interkontinentalt, siger Geir Karlsen, i en meddelelse.
I alt 3.714.432 passagerer benyttede selskabet i juli, hvor belægningsgraden var på 93,5 pct., hvilket er en stigning på et halvt procentpoint sammenlignet med juli 2018. Selskabet har også set en kapacitetsforøgelse på langdistanceflyvninger med 20 pct. sammenlignet med sidste år, og ser et stigende antal rejseglade amerikanere.
Norwegian har tilføjet endnu et fly til flåden, da det i juli fik en spritny 787 Dreamliner, og har med de brændstoføkonomiske fly reduceret selskabets CO2-udledningen per passager med 30 pct. siden 2008.
Norwegian gennemførte 99,2 pct. af de planlagte flyvninger i juli med en punktlighed på 68,1 pct., der ifølge selskabet er blevet påvirket negativt af generelle sommerforsinkelser i europæisk luftrum.
/ritzau/FINANS