ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Norwegian-opbremsning i Skandinavien giver SAS plads

Det norske lavprisselskab Norwegian skruer kraftigt ned for ambitionerne i Skandinavien. Selskabet vil for første gang nogensinde ikke øge trafikken på hjemmebanen. Dermed er der udsigt til, at SAS helt usædvanligt kan holde trit med ærkerivalen på det skandinaviske marked, og samtidig kan Norwegians opbremsning give SAS mulighed for at hæve billetpriserne.

Det skriver Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi.

"I 2015 vil vi kun få beskeden vækst på de korte ruter. Det bliver et år med konsolidering og i Skandinavien er vi ved at nå den størrelse, vi gerne vil have. Derfor vil kapaciteten stige i andre lande," udtaler Bjørn Kjos, topchef i Norwegian, ifølge Erhverv & Økonomi.

I løbet af det kommende år vil det norske lavprisselskab blot øge trafikken på de korte europæiske ruter med 2 pct., primært i udlandet og særligt i den engelske lufthavn Gatwick, nær London.

Nul-væksten i Skandinavien skaber dermed en åbning for SAS, der for første gang i mange år vil kunne følge med sin norske konkurrent og måske endda vil kunne hæve priserne, der ellers har været presset helt i bund.

"En vækstpause hos Norwegian kan være guld værd for SAS. Hvis den massive overkapacitet forsvinder, giver det mulighed for at hæve priserne," udtaler Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank, til Erhverv & Økonomi.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis