ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Norwegian får kæmpeklø af egne piloter

Det norske luftfartsselskab Norwegian er tilsyneladende ikke et rart sted at arbejde.

En rundspørge blandt 800 piloter i selskabet viser således, at 30 pct. er på udkig efter en ny arbejdsplads, men hele 75 pct. svarer, at de ikke vil anbefale andre at tage arbejde hos Norwegian.

Det skriver den norske avis Dagens Næringsliv.

"For nogle år siden søgte ingen væk, men nu er det næsten en tredjedel. Udviklingen er dramatisk," siger Alexander Tinholt, internationalt ansvarlig i det norske pilotforbund NPU, til avisen.

Hos Norwegian siger flychef Thomas Hesthammer, at selskabet generelt oplever, at piloterne er glade for jobbet, og at mange udefra søger job i det rød/hvide flyselskab.

Norwegian har, ligesom SAS, været præget af strejker og interne kampe de seneste år. Ikke mindst fordi, næsten alle selskabets piloter er blevet flyttet til underselskaber med ringere overenskomster.




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis