ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Norske SAS fritstiller midlertidigt 1000 kabineansatte

Luftfartsselskabet SAS fritstiller midlertidigt 1000 ansatte i Norge, hvilket dækker over 930 kabineansatte og 70 stewarder.

Det sker fra 1. maj, skriver norske VG.

De seneste dage har hundredvis af SAS-afgange været aflyst på grund af uenigheder mellem det skandinaviske luftfartsselskab og dets piloter, der strejker.

Det står endnu ikke klart, hvad det betyder i Sverige og Danmark, hvor reglerne er anderledes.

Fritstillingerne bekræftes af den norske afdelings pressechef.

- Strejken rammer vores passagerer i en skala, vi ikke har set i moderne tid. Det er en belastende og dramatisk situation, og vi gør alt, vi kan for at finde en snarlig løsning, siger pressechef Knut Morten Johansen til det norske medie.

Ifølge leder i Norsk Kabinforening, Pål Røine, er de fritstillede alle ansat i Norge.

- Det er en lovlig fritstilling, men som forening mener vi, at det er unødvendigt, og vi mener, at de kunne vente med det. Samtidig skal de også have lidt kredit, da de kunne have gjort det meget tidligere, siger Røine til VG.

/ritzau/


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis