Bjørn Kjos, der er administrerende direktør for det succesfulde norske lavprisselskab Norwegian, håber at den økonomisk trængte konkurrent SAS overlever. Men skulle SAS mod forventning gå ned med flaget, vil det skandinaviske luftfartsselskabs fly hurtigt blive erstattet, da der er rigeligt med ledige fly i Europa.
Det siger Bjørn Kjos til nyhedsbureauet Reuters i forbindelse med Norwegians præsentation af nye ruter fra Oslo til New York og Bangkok med virkning fra henholdsvis slutningen af maj og starten af juni næste år.
Bjørn Kjos mener personligt ikke, at de nordiske myndigheder bør skyde yderligere kapital ind i SAS. Hvis ikke private investorer vil skyde penge i SAS, hvorfor skal staterne så gøre det, spørger Bjørn Kjos, der mener, at det vil være "helt meningsløst."
SAS' regnskab for tredje kvartal skulle være offentliggjort torsdag, men det blev udsat til mandag, fordi de sidste detaljer i en historisk spareplan endnu ikke er på plads, og fordi SAS forhandler med sine kreditorer om refinansiering af lån. SAS oplyste dog, at forhandlingerne ventes at være afsluttet inden for få dage.
/ritzau/FINANS