Velstanden i verden stiger og den globale hungren efter gode fiske- og skaldyrsprodukter følger med.
Det har kastet seafood-branchen ud i en intens konkurrence om de gode - og begrænsede mængder af råvarer - men har man styr på sin forretning, er det ikke nødvendigvis en dårlig ting.
Nordic Seafood, der lever af at importere, pakke og sælge frossen seafood til et stort antal lande, kunne sidste år præsentere det bedste regnskab i sin 28-årige historie, og igen i år er der bid fra hovedsædet i Hirtshals.
46 mio. kr. landede der således på bundlinjen i 2014 efter skat, hvilket er marginalt bedre end overskuddet på 45,8 mio. kr. i fjor.
”Vi er godt tilfredse. 2013 var vores hidtil bedste regnskab, og første gang vi passerede de 40 mio., og nu har indtjeningen så fået en lille tand ekstra,” siger Alex Jensen, adm. direktør og stifter i Nordic Seafood.
Omsætningen vokser markant
I år 2006 solgte Alex Jensen sammen med salgsdirektør Lars Olsen 70 pct. af virksomheden til japanske Nippon Suisan Kaisha og New Zealandske Sealord Group for et ukendt millionbeløb.
Siden da har Nordic Seafood løftet sin omsætning med 2 mia. kr., og i 2014 blev der fyldt yderligere 180 mio. kr. på toppen sammenlignet med året før.
"Vores omsætning var i 2014 på 2,78 mia. kr. Den stiger i øjeblikket på grund af de stigende råvarepriser på verdensmarkedet. Derudover importerer vi hovedparten af vores varer i dollar, hvilket også har været med til at drive omsætningen op," siger Alex Jensen.
I årsregnskabet for 2014 er Nordic Seafoods varebeholdning opgivet til lidt over en halv mia. kr.
”Vi leverer primært til grossistmarkedet i Europa og en af vores store styrker er, at vi kan levere stort set alt og er en kapitalstærk virksomhed,” siger Alex Jensen og fortsætter:
”Vores japanske ejer, Nippon Suisan Kaisha, er desuden en af verdens største spillere inden for seafood, og det giver os en unik adgang til de gode råvarer.”
Nordic Seafood har de seneste fem år øget antallet af medarbejdere i Danmark med 30 mand og undersøger i øjeblikket mulighederne for at udvide de fysiske rammer i Hirtshals med et større frysehus.
Forventer et lavere resultat i 2015
På trods af det gode resultat forventer virksomheden en lavere indtjening næste år.
Bliver produkterne ved med at stige i pris vil det formentlig betyde, at nogle af virksomhedens grossistkunder vil tage nogle af varerne ud af sortimentet, fordi de ganske enkelt bliver for dyre, fortæller direktøren.
”Vi forventer, det bliver sværere i 2015. Men vi er også en forsigtig virksomhed, der har leveret stabile resultater siden opstarten og ikke lader sig drive af urealistiske vækstmål. Og så er der hele usikkerheden omkring Grækenland og Østeuropa. Ligesom hr. Møller går vi meget op i at udvise rettidig omhu," siger Alex Jensen.
Nordic Seafood forventer at lande et resultat i intervallet 35-45 mio. kr. næste år.