ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nordea ser salgsdrop i Genmabs vidundermiddel i april - anbefaler køb ved dyk

Salget af biotekselskabet Genmabs kræftmiddel Darzalex er faldet omtrent 9 pct. i april, skriver Nordea Markets i en kommentar, hvor banken henviser til tal offentliggjort af Symphony Health, der udbyder markedsdata på sundhedsområdet.

Darzalex solgte for 33 mio. dollar i april, ifølge Symphony Health, svarende til et fald på 3 mio. dollar eller 9 pct., men ifølge Johnson & Johnson, der står for salget, så viste regnskabet for første kvartal, at Symphony Health kun opfanger omkring 90 pct. af det totale salg.

”Så det rapporterede salg er nok nærmere 36-37 mio. dollar, ” vurderer Nordea Markets inden de officielle tal offentliggøres.

”Salgstallene er på linje med vores forventninger,” skriver bankens medicinalanalytiker Michael Novod i det han gør opmærksom på, at der må forventes udsving i salget, fordi der stadig kun er få patienter i behandling.

”De indleder på en høj dosis og fortsætter derefter i en lavere frekvens,” påpeger Michael Novod.

Nordea Markets regner med, at Genmab for året kan opnå salg på 560 mio. dollar af Darzalex, hvoraf 500 mio. dollar vil komme fra USA, og resten fra den nylige godkendelse af lægemidlet i Europa.

Nordea Markets mener, at hvis der kommer en negativ kursreaktion på grund af salgstallene for april, så bør man udnytte det til køb af aktier. Banken har en købsanbefaling af Genmab, og har sat et kursmål på 1440 kr. pr. aktie.

Forud for de officielle slagstal falder Genmab-aktien knap 2 pct. til 1203 kr. efter en times handel onsdag.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis