ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nordea: Nu kan vi se 10 år frem hos Novo Nordisk

En bedrift uden sidestykke i medicinalbranchen, der vil sende aktien skarpt i vejret.

Sådan lyder det fra Nordeas aktieanalytiker Michael Novod efter nyheden om, at Novo Nordisk genindsender ansøgningen til insulinet Tresiba i USA.

Virksomheder
Rebien: Tresiba-beslutning efter dialog med FDA
”Alt pegede på, at det kunne lade sig gøre at genindsende ansøgningen, men usikkerheden har holdt et låg på aktien, så det er ekstremt positivt. Det betyder, at man i bedste scenarie vil have det her produkt på markedet i slutningen af i år," siger Michael Novod.

Opturen stopper dog langt fra ved Tresiba, som skal tage kampen op mod Lantus fra franske Sanofi.

"Det gør samtidig, at man har sikret en lancering af Xultophy, som også vil være et meget stort produkt. Det skaber en transparens for de næste 10 år. Det er en helt uset transparens i noget pharma-selskab nogensinde globalt. Det kommer til at trække aktien 10 procent op, mindst,” siger Novod.

Stærk position meget langt frem

Nordea-analytikeren hæfter sig samtidig ved, at medicinalselskabet over de senere måneder har leveret en lind strøm af nyheder, der skaber sikkerhed om fremtiden.

Virksomheder
"Det er rigtig rigtig stort for Novo Nordisk"
"Det her gør, at man kan se meget langt frem og se, at Novo er i stand til at fastholde en førende position på markedet for insulin. Derudover har vi lige fået gode data fra Fiasp, som er efterfølger til Novolog og Semagluatid, som er efterfølger til Victoza. Så ret mange produkter har efterfølgeren på plads, og der er ingen patentkløfter," siger han.

Hvis alting var gået efter planen, havde Novo Nordisk allerede nu haft Tresiba på markedet for basale insuliner, der alene i USA udgør 55 mia. kr. om året.

Det gik imidlertid skævt i starten af 2013, hvor de amerikanske sundhedsmyndigheder overraskende afviste den første Tresiba-ansøgning og forsinkede lanceringen med år. Dermed blev Novo Nordisk tvunget ud i flere studier af Tresiba, og de løber helt til udgangen af 2016.

Rebien: Indsendt efter dialog med FDA

Novo Nordisk havde dog mulighed for at indsende en ny Tresiba-ansøgning, før studiet var helt færdigt, og det er, hvad de nu gør til analytikernes og investorernes begejstring.

Virksomheder
Novo-aktien suser op i USA
Der er formentlig også glæde i toppen hos Novo Nordisk, men den skjulte adm. direktør Lars Rebien Sørensen godt, da Børsen spurgte ham ind til nyheden ved Carlsbergs generalforsamling i dag.

"Jeg har ikke yderligere kommentarer end, at vi har valgt at genindsende ansøgningen på baggrund af dialog med FDA (de amerikanske sundhedsmyndigheder, red.)," sagde Lars Rebien Sørensen, da Børsen efter nyheden fangede ham ved Carlsbergs generalforsamling, hvor han iøvrigt blev valgt til bestyrelsen.

Fakta om Tresiba
  • Tresiba er en langtidsvirkende insulin, der er det største markedssegment på godt 70 mia. kr. globalt.
  • Hidtil har Novo Nordisk ikke kunnet vælte Sanofis insulin Lantus af pinden med det eksisterende middel levemir. Hvor Levemir solgte for 14,2 mia. kr. i 2014, var salget af Lantus på hele 47 mia. kr., og Novo Nordisk håber at vende den udvikling med Tresiba.
  • Sanofi har netop sendt en mere potent version af Lantus på markedet i USA, og flere kopilignende stoffer ventes på markedet i den kommende tid. Konkurrencen skærpes i USA, og det er derfor vigtigt, at Novo Nordisk deltager med flere insuliner, herunder Tresiba.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis