Novo Nordisk får stryg på aktiemarkedet, efter at selskabet skuffede på salget i tredje kvartal, men skabte større indtjening end aktiemarkedet havde set frem til.
Samtidig opjusterede selskabet prognosen for hele året, og stillede aktiemarkedet en vækst på 1-6 pct. i udsigt for 2018, formuleret som ”vækst på lav til medium encifret procentpoint.”
Nordea Markets mener, at det stiller aktiemarkedet en gentagelse af 2017 i udsigt.
”Vi ser god sandsynlighed for, at Novo Nordisk bruger samme opskrift i 2018 som i 2017, hvor forventningerne opjusteres i løbet af året,” skriver banken i en kommentar onsdag.
Havde ventet positiv reaktion
Nordea Markets havde sågar ventet en positiv reaktion i aktiemarkedet, men investorerne sender aktien ned med over 2,5 pct., muligvis skuffet over at den nye insuiln Tresiba ikke har skabt salg i den ventede størrelse, men også på grund af den forsigtige vækstprognose fra diabetesgiganten.
”Den foreløbige prognose for 2018 om lav til midt-encifret vækst i salg og driftsindtjening ser ud til at være under konsensusforventningen, idet selskabet står over for konkurrence, inden for biopharm, og prispres i diabetes,” skriver Jeffrey Holford, aktieanalytiker i investeringsbanken Jefferies i en kommentar.
Fornuftig prognose
Den schweiziske storbank UBS mener, at prognosen for 2018 er inden for et fornuftigt niveau, da der er udsigt til øgede omkostninger i forbindelse med lanceringen af Semaglutid i 2018, og vurderer samtidig, at en meget sortsynet udsigt for priserne nu er taget af bordet.
"Vi venter en indledende negativ kursreaktion på grund af det lavere salg end ventet, men det vil være kortvarigt på grund af opjusteringen og prognosen for 2018," skriver Michael Leuchten, medicinalanalytiker i UBS i en kommentar.
Rabatjustering ramte Tresiba-salg
Novo Nordisk forklarede onsdag morgen på en telekonference, at skuffelsen med salget af Tresiba i forhold til aktiemarkedets forventning skyldes ændringer i rabatniveauer i en specifik salgskanal, hvor der var en positiv justering i andet kvartal, som er vendt til det negative i tredje kvartal. Derudover har der været lagerforskydninger, som har trukket ned i billedet.
”Billedet år til dato viser en mere fair fortolkning af udviklingen i både Tresiba og Levemir,” siger Jesper Brandgaard, koncernøkonomidirektør i Novo Nordisk på telekonferencen onsdag.
Ligesom selskabet har set de første glimt af forbedring af salget af Victoza i USA efter en opdateringen af indlægssedlen, så selskabet nu må promovere hjertekarfordele af lægemidlet, så venter selskabet en positiv reaktion i markedet, når det i første kvartal muligvis kan opdatere Treasibas indlægsseddel, så Novo Nordisk kan fremhæve insulinets fordele med at reducere risikoen for insulinchok.
”Det vil påvirke salget i 2018,” siger Jesper Brandgaard.