Selv om de fleste investorer og aktieanalytikere blev skuffede, da biotekselskabet Genmabs partner løftede sløret for salget af kræftmidlet Darzalex i tredje kvartal, så ændrer potentialet på langt sigt sig ikke en tøddel, skriver Nordea Markets i en analyse tirsdag.
Banken filer dog umiddelbart mellem 4-16 pct. på indtjeningsestimaterne for Genmab for årene frem til 2020, og kursmålet på 12 måneders sigt bliver af den grund barberet ned til 1480 fra tidligere 1515.
”Efter 2020 laver vi ingen ændringer af estimaterne, da vi stadig er faste i troen på, at Darzalex kan nå omtrent 9 mia. dollar (58 mia. kr.) i topsalg, inden for knoglemarvskræft,” skriver Michael Novod, biotekanalytiker i Nordea Markets.
Det betyder, at effekten af de kortsigtede ændringer i estimaterne ikke rammer værdien af selskabet i den grad som er sket over den seneste måned, hvor aktiekursen faldt 6 pct., da salgstallet for tredje kvartal kom frem og siden er dalet yderligere 10 pct.
Overreaktion
”Vi mener, at den seneste aktienedtur er en væsentlig overreaktion og tilbyder en ægte købsmulighed forud for en vedvarende, stærk Darzalex-udvikling, kræftkonferencen ASH (i december, red.) samt en robust nyhedstrøm om solide kræftformer,” skriver Nordea Markets.
Michael Novod mener, at salget af Darzalex er stærkt trods skuffelsen i tredje kvartal, og han forventer, at det vil være muligt for Genmab at indsnævre salgsprognosen til den øvre ende af prognoseintervallet for 2017 på 1,1-1,3 mia. dollar.
At salget i tredje kvartal ramte under forventningerne tilskriver Nordea Markets en engangsforeteelse relateret til prisændringer i Frankrig og Tyskland, og det antyder, at salget uden for USA primært foregår i de to lande, og derfor er der store muligheder for vækst i resten af Europa og resten af verden, ligesom det ifølge Nordea Markets understreger, at der ikke var noget galt med volumen-efterspørgslen for Darzalex.
Royaltysats stiger
Analytikeren peger samtidig på, at royaltysatsen, som det danske biotekselskab modtager fra amerikanske Johnson & Johnson vil stige til 15 pct. fra fjerde kvartal, når Darzalex når et salg på over 1 mia. dollar, som vurderes at være næste trin på royalty-stigen, der har omtrent 20 pct. som højeste niveau, hvilket opnås ved salg over 3 mia. dollar.
Ud over potentialet i knoglemarvskræft, som Nordea vurderer kan give et salg på 9 mia. dollar, så har Darzalex også potentiale til at virke inden for solide kræftformer, hvor de første data bliver tilgængelige i løbet af 2018.
”Det er en væsentlig og undervurderet kurstrigger i Genmab,” skriver Nordea Markets, der vurderer, at selv om der bliver skåret i indtjeningsprognoserne for Genmab fra de store finanshuse, så vil der ikke blive rørt ved topsalgspotentialet for lægemidlet.
Genmabs kvartalsregnskab offentliggøres onsdag eftermiddag, når aktiemarkedet i Danmark er lukket.