ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

NKT-aktien brager ned efter regnskab uden nye ordrer

Aktien i kabelforretningen NKT falder med over 11 pct. efter offentliggørelse af regnskabet for første kvartal af 2018 tirsdag morgen. Aktien rettede sig dog senere en smule og er tirsdag formiddag nede med ca. 7 pct.  

Kabelforretningen voksede med 7 pct., mens Phototonics-benet voksede med 18 pct. 

Dog bød kvartalet ikke på nogen nye ordrer. Netop en tynd ordrebog har været en udfordring for NKT i 2017 og 2018. 

Aktien i selskabet, der tidligere bestod af NKT, NKT Phototonics og Nilfisk, er siden et aktiesplit i oktober, hvor Nilfisk blev selvstændigt, faldet. 

NKT er samtidig en af de danske aktier, der er allermest shortet. Det er en række amerikanske hedgefunde, der har spekuleret i kursfald ved at "shorte" aktien, dvs. låne den for at sælge den og købe den tilbage til en lavere pris.

NKT lander i første kvartal af 2018 en omsætning på 351.1 mio. euro (ca. 2,6 mia. kr) og for Phototonics en omsætning på 12,4 mio. euro (92,4 mio. kr.). 

Driftsresultatet (ebitda) steg i første kvartal til 20,4 mio. euro (152 mio. kr.) fra 17,8 mio. euro (132,6 mio. kr.) i første kvartal sidste år.

Aktien handler tirsdag formiddag i kurs 172.  

Opdateres



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis