ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nils Smedegaard indtræder i oliegigants bestyrelse

Den tidligere Mærsk-topchef Nils Smedegaard Andersen har fået nyt job. 

Den britiske oliegigant BP oplyser i forbindelse med sit nye regnskab, at Smedegaard indtræder i virksomhedens bestyrelse. Det er Smedegaards første nye stilling, siden Mærsk fyrede ham i slutningen af juni. 

BP er en af verdens største olieproducenter, men er i den brede befolkning nok mest kendt for at være operatør på boreplatformen Deepwater Horizon i Den Mexicanske Golf, der eksploderede i 2010.

Nils Smedegaard Andersen blev ansat som adm. direktør i A.P. Møller-Mærsk i 2007, hvor han kom fra en stilling som topchef i Carlsberg. 

Han blev kendt som manden, der styrede Mærsk igennem den største finansielle krise i nyere tid, og som samtidig skar organisationen ind til benet og gjorde den mere effektiv. Omvendt blev Smedegaard kritiseret for ikke at have skabt tilstrækkelig værdi for aktionærerne, og Mærsk-aktien faldt da også med ca. 16 pct. mens han sad i chefstolen. 

Nils Smedegaard Andersen blev afløst af Søren Skou, der i dag har det overordnede ansvar for Mærsk Gruppen, Maersk Transport & Logistics og Maersk Line. 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis