Et af de helt store kapitler i dansk erhvervslivs historie får nu sin ende.
Grundfos-ikonet Niels Due Jensen træder tilbage som formand i Poul Due Jensens Fond, der ejer pumpegiganten fra Bjerringbro, og dermed er familien Due Jensen længere væk fra magten i Grundfos end nogensinde før.
“Det er en meget svær beslutning, som jeg er bedrøvet over, og jeg ved heller ikke, om det er gået op for mig endnu,” siger Niels Due Jensen.
I 2011 måtte han forlade posten som formand for Grundfos efter en magtkamp, men Due Jensen afviser, at han er blevet presset ud af fonden.
“Der er ikke nogen, som har bedt mig om at gå. Jeg vil hellere selv stoppe, end at nogen skal begynde at spørge mig om, hvornår det sker,” siger Niels Due Jensen, der torsdag runder 75 år.
Alvorligt syg
Og alderen har efterhånden sat sit præg på erhvervslederen, som overtog virksomheden efter sin far, grundlæggeren Poul Due Jensen, i 1977.
Siden en stor operation på 11 timer for halvandet år siden har han lidt af nyresvigt, som betyder, at han skal i dialyse flere gange om ugen, og det sætter sine begrænsninger.
Men sygdommen har også fået ham til at stoppe op og tænke over, hvad han skal bruge resten af sine dage til. Og det bliver altså ikke på pumper.
“Det må jeg prøve, om jeg kan vænne mig til. Det kan jo også være, at der kommer nogle og spørger mig om det ene og det andet stadigvæk, og det vil jeg så glæde mig til. Men jeg vil passe på med at blande mig i det, der foregår,” siger Niels Due Jensen, der i årevis har siddet tungt på magten i Grundfos.
Først som øverste chef efter sin far, derefter blev han formand for Grundfos’ bestyrelse indtil 2011, hvorefter han blev menigt bestyrelsesmedlem og i stedet formand for Poul Due Jensens Fond. Men nu træder han helt ud af fonden, og det her også i erkendelse af, at han har det svært med ikke at have det sidste ord.
“Jeg har prøvet at træde et skridt tilbage i bestyrelsen i Grundfos Holding og lod en anden formand komme til. Det havde jeg det ikke særligt godt med. Jeg har jo været vant til at sidde for bordenden, og når du lige pludseligt er menigt bestyrelsesmedlem, så er du én af mange, og så må man jo indrette sig efter almindelige spilleregler. Og det har jeg ikke haft det for godt med,” erkender Niels Due Jensen.
Søn vil ikke overtage
Han har tidligere betegnet det som “naturligt”, at hans søn, Poul Due Jensen, der er salgs- og marketingdirektør og næstkommenderende efter topchef Mads Nipper, overtager hans post som formand i fonden.
I stedet bliver den tidligere ALK-chef Jens Bager formand, og selvom Niels Due Jensen udelukkende taler i rosende vendinger om ham, har han svært ved at skjule sin ærgrelse over, at hans søn ikke bliver formand, men fortsætter som direktør:
“Det synes jeg også er en post, hvor han kan repræsentere familien rigtig godt. Så må vi jo ligesom være tilfredse med det. Men jeg forventer, at det finder sin løsning. Det kan være om ti år, når min søn bliver enig med Grundfos om, at han ikke skal arbejde på den post, han har. Men det ved jeg ikke noget om, og det skal jeg heller ikke blande mig i,” siger Niels Due Jensen.
Formandspost må vente
Ifølge fondsloven må Poul Due Jensen heller ikke både sidde i direktionen og som formand for fonden, og derfor har han truffet et valg, fortæller han selv:
“Jeg er kun 46 år og har lige nu mest lyst til at styrke Grundfos’ forretning mere direkte og med et stort ledelsesansvar som direktionsmedlem, så fondsformandsposten får vente,” siger Poul Due Jensen.