Milliarder er forsvundet op i den blå luft, og Neurosearch står i dag med en fod i graven. "Surt", lyder det fra stifter og tidligere mangeårige formand Asger Aamund.
Neurosearchs ledelse har taget et nyt skridt mod en opløsning og meddelt, at biotekselskabet planlægger en afvikling frem mod april.
Hovedparten af de ansatte bliver fyret i takt med at projektet Huntexil til behandling af Huntingtons sygdom bliver overført til det israelske medicinalselskab Teva Pharmaceuticals.
"Vi tager skridt til at kunne afvikle selskabet. Vi skruer helt ned for blusset og finder ud af, hvad der skal ske med den resterende børsnoterede enhed," siger adm. direktør René Schneider til Børsen.
Læs også: Neurosearch fyrer hovedparten af de ansatte
Omtumlet liv
Det ligner de sidste kramper fra selskabet, der blev stiftet i 1989, men har levet en omtumlet tilværelse de sidste år. I 2012 landede Neurosearch et underskud fra den primære drift på 290 mio. kr.
Siden børsnoteringen i 1996 har selskabet været på aktiemarkedet otte gange for at rejse penge, men de mere end 2,8 mia. kr., som selskabet har hentet, er forsvundet igen.
Aktiekursen er hakket over flere gange, og en pris, der toppede i 477 kr. i år 2000 er nu skrumpet til 3,55 kr. Selskabets markedsværdi er reduceret til 88 mio. kr.
Den kendte erhvervsmand Asger Aamund var med til at stifte selskabet og sad som formand i tæt på 20 år frem til 2008. Han ærgrer sig og kalder det "en trist dag".
"Neurosearch havde ikke den finansielle styrke og den rette kliniske ekspertise, særligt når det gælder udviklingen af nye midler," konkluderer han.
"Det er surt, for der var også meget godt i det selskab."
Flere gale veje
Der har været nogle svipsere, erkender erhvervsmanden, der i dag er formand i Bavarian Nordic.
Det forskerhold, der var starten på Neurosearch, udviklede det yderst succesfulde depressionsmiddel paroxitine.
Men andre midler glippede, og blandt andet et middel mod Parkinsons og andre depressionsmidler blev lagt i graven efter store investeringer.
Asger Aamund har således været med til at hente milliarder til Neurosearch, men mener ikke, at han bærer ansvaret for, at de nu er tabt.
"Når man taber magten, taber man også ansvaret, og jeg har ikke haft nogen som helst indflydelse på den her nedtur. Jeg har bare kunnet se på trafikulykken inde fra fortovet," siger Asger Aamund, der også selv har tabt millioner på sine aktier i selskabet.
En tom skal
Da Aamund forlod Neurosearch i 2008 var markedsværdien 5 mia. kr. Nu er der nogle få kliniske projekter, nogle bygninger og et skatteaktiv tilbage i Neurosearch. Og så den børsnoterede skal.
Alligevel er det lige tidligt nok at skrive en nekrolog, fastholder René Schneider, der kom til Neuroseach i sommer.
"Det bliver en aktionærbeslutning, der skal afgøre, hvad der nu skal ske. Når vi har afsøgt vores muligheder, så fremlægger vi dem. Enten bliver der tale om at afvikle selskabet, og udbetale likviderne til aktionærerne eller også bliver det en eller anden form for aftale med et andet selskab om enten en fusion eller overtagelse," siger han.
Ville det ikke have været en fordel, hvis man havde gjort det for længe siden?
"Det har ikke været en mulighed. Men nu er vi et sted, hvor der er ryddet så meget op i selskabet, at der reelt er en mulighed."
Fortryder du noget i forbindelse med Neurosearch?
"Nej overhovedet ikke. Man kan ærgre sig, men der er ikke noget at fortryde."
Neurosearch venter et driftsunderskud på 15 mio. kr. i 2013. Der bliver holdt generalforsamling på onsdag den 20. marts.
Det forventes, at den tilbageværende organisation vil bestå af 3-6 medarbejdere mod i dag 26.
Neurosearchs ledelse har taget et nyt skridt mod en opløsning og meddelt, at biotekselskabet planlægger en afvikling frem mod april.
Hovedparten af de ansatte bliver fyret i takt med at projektet Huntexil til behandling af Huntingtons sygdom bliver overført til det israelske medicinalselskab Teva Pharmaceuticals.
"Vi tager skridt til at kunne afvikle selskabet. Vi skruer helt ned for blusset og finder ud af, hvad der skal ske med den resterende børsnoterede enhed," siger adm. direktør René Schneider til Børsen.
Læs også: Neurosearch fyrer hovedparten af de ansatte
Omtumlet liv
Det ligner de sidste kramper fra selskabet, der blev stiftet i 1989, men har levet en omtumlet tilværelse de sidste år. I 2012 landede Neurosearch et underskud fra den primære drift på 290 mio. kr.
Siden børsnoteringen i 1996 har selskabet været på aktiemarkedet otte gange for at rejse penge, men de mere end 2,8 mia. kr., som selskabet har hentet, er forsvundet igen.
Aktiekursen er hakket over flere gange, og en pris, der toppede i 477 kr. i år 2000 er nu skrumpet til 3,55 kr. Selskabets markedsværdi er reduceret til 88 mio. kr.
Den kendte erhvervsmand Asger Aamund var med til at stifte selskabet og sad som formand i tæt på 20 år frem til 2008. Han ærgrer sig og kalder det "en trist dag".
"Neurosearch havde ikke den finansielle styrke og den rette kliniske ekspertise, særligt når det gælder udviklingen af nye midler," konkluderer han.
"Det er surt, for der var også meget godt i det selskab."
Flere gale veje
Der har været nogle svipsere, erkender erhvervsmanden, der i dag er formand i Bavarian Nordic.
Det forskerhold, der var starten på Neurosearch, udviklede det yderst succesfulde depressionsmiddel paroxitine.
Men andre midler glippede, og blandt andet et middel mod Parkinsons og andre depressionsmidler blev lagt i graven efter store investeringer.
Asger Aamund har således været med til at hente milliarder til Neurosearch, men mener ikke, at han bærer ansvaret for, at de nu er tabt.
"Når man taber magten, taber man også ansvaret, og jeg har ikke haft nogen som helst indflydelse på den her nedtur. Jeg har bare kunnet se på trafikulykken inde fra fortovet," siger Asger Aamund, der også selv har tabt millioner på sine aktier i selskabet.
En tom skal
Da Aamund forlod Neurosearch i 2008 var markedsværdien 5 mia. kr. Nu er der nogle få kliniske projekter, nogle bygninger og et skatteaktiv tilbage i Neurosearch. Og så den børsnoterede skal.
Alligevel er det lige tidligt nok at skrive en nekrolog, fastholder René Schneider, der kom til Neuroseach i sommer.
"Det bliver en aktionærbeslutning, der skal afgøre, hvad der nu skal ske. Når vi har afsøgt vores muligheder, så fremlægger vi dem. Enten bliver der tale om at afvikle selskabet, og udbetale likviderne til aktionærerne eller også bliver det en eller anden form for aftale med et andet selskab om enten en fusion eller overtagelse," siger han.
Ville det ikke have været en fordel, hvis man havde gjort det for længe siden?
"Det har ikke været en mulighed. Men nu er vi et sted, hvor der er ryddet så meget op i selskabet, at der reelt er en mulighed."
Fortryder du noget i forbindelse med Neurosearch?
"Nej overhovedet ikke. Man kan ærgre sig, men der er ikke noget at fortryde."
Neurosearch venter et driftsunderskud på 15 mio. kr. i 2013. Der bliver holdt generalforsamling på onsdag den 20. marts.
Det forventes, at den tilbageværende organisation vil bestå af 3-6 medarbejdere mod i dag 26.
