Cocktails og bartendere bliver et nyt forretningsben i det kulørte marketingfirma Promoters, der har Danny Fogel i spidsen med blod på tanden efter sidste års opkøb af event-virksomheden Girlsquad.
Danny Fogel er bedst kendt som manden, der tjente sinformue på salget af itkonsulent-virksomheden Conzern, som specialiserede sig i økonomisystemet Navision, i 2007 til færøske Norriq.
Nogle af pengene brugte han på at købe sig ind i Promoters, der lever af at lave levende markedsføring for virksomheder, lige fra store events til gadekampagner og smagsprøver og skriver bl.a. Carlsberg, Google og Haribo på cv’et.
Fra sin første dag i virksomheden har han haft vækst og opkøb på agendaen. Tidligere har virksomheden haft underleverandører til at levere cocktail- eller værtinde-personale til Promoters' events, men Danny Fogel ser en mulighed for at sælge større pakker til kunderne ved at købe eventcatering-selskaberne ind i virksomheden - og har også planer om flere opkøb.
”Mange starter med at bestille baren, så dj’en, lyset osv. Det her bliver en ny indgang til at lave et helt event for kunderne,” siger han.
Derfor købte han sidste år aktiverne fra den konkursramte virksomhed Girlsquad, der sender værtinder og modeller ud til diverse arrangementer, og nu køber han Tenderbar, der leverer den komplette baropstilling med bartendere, desk og drinks.
Omsætningen er vigtigst i en overtagelse
I sit seneste regnskab leverede Tenderbar et underskud på -65.189 kr., og tidligere har resultaterne også ligget omkring nulpunktet. Men virksomhedens manglende evne til at tjene penge tager Danny Fogel ikke så tungt.
”Der er mange elementer som lager og administration, som kan være fordyrende for mindre virksomheder. Vi har en kæmpe maskine herinde, så for os handler det om omsætning, så skal vi nok klare resten,” siger han.
Promoters oplevede selv et indtjeningsdyk i 2014, hvor bruttofortjenesten faldt fra knap 8 mio. kr. de tre forrige år til under 6 mio. kr. Resultatet dykkede helt ned i minus 0,3 mio. kr. Ifølge Danny Fogel skyldes det to store kunder, som valgte at omprioritere deres budgetter, så Promoters i det ene tilfælde gik fra en rolle som nordisk eventbureau til dansk eventbureau, hvilket kostede tre fjerdedele af omsætningen.
”Sådan er det. Vi arbejder med brands og mærkevarer, og vi er afhængige af nylanceringer. Vi arbejder med lange samarbejder med vores kunder og må skære til i perioder, hvor der ikke sker så meget. Det gjorde vi ikke hurtigt nok, men det kommer ikke til at ske igen. Vi kommer til at rykke hurtigere,” siger Danny Fogel.
Siden 2008 er omsætningen i det samlede segment for eventcatering vokset 20,5 pct. til 2,2 mia. kr. Det viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har lavet for brancheorganisationen Horesta.
Tilbage på sporet i 2015 - og indtjeningsplus fra dag ét
I 2015 har Promoters efter eget udsagn øget bruttofortjenesten, og Fogel forventer sorte tal på bundlinjen. I 2016 forventer han igen at være på niveau med 2013, hvor bruttofortjenesten lå på 7,8 mio. kr. og resultatet på knap 0,4 mio. kr.
Han ser Girlsquad påvirke forretningen positivt i år, og forventningerne til Tenderbar er et indeks 150 i 2016 ift. 2015.
”Vi forventer en rimelig kraftig vækst og en fin indtjening fra dag ét,” siger Danny Fogel.
Hvad han har betalt for Tenderbar, må han ifølge kontrakten ikke afsløre.
Kreditværdigheden halter
Eventcatering som nicheprodukt klarer sig over middel i en generelt skrantende restaurationsbranche. Tal fra kreditinformationsvirksomheden Bisnode viser, at hver tredje virksomhed (33,9 pct.) ligger helt i bund på deres kreditværdighed – hvilket betyder, at de fraråder kreditorer at låne virksomhederne penge. Til sammenligning ligger tallet for danske virksomheder generelt på 15 pct.
Tallene bygger på virksomhedernes seneste årsregnskaber og indeholder derfor ikke tal fra nyopstartede virksomheder eller enkeltmandsfirmaer, der ikke aflægger regnskab.
De dårlige kreditvurderinger hænger sammen med evnen til at tjene penge, som generelt er dykket i branchen i 2014 efter en stabil stigning fra 2010 til 2013.
Her har kategorien eventcatering klaret sig bedst af de i alt fem kategorier i branchen de seneste to år – selvom indtjeningsevnen også her er dykket i 2014 til en afkastningsgrad på 2,3 fra 3,5 i 2014. Branchens middel var i 2014 på 1,7.