I slutningen af juni trak Karsten Ohrt sig som formand for Ny Carlsbergfondet pga. alvorlig sygdom. Nu er en ny formand på plads.
Det bliver Christine Buhl Andersen, der er direktør for museet Ny Carlsberg Glyptotek.
"Posten som formand er et drømmejob, som jeg tiltræder med lige dele ydmyghed og virkelyst. Ny Carlsbergfondet har en enestående position både i den danske fondsverden og i den danske kunstverden. Med sin kunstfaglige tyngde, sin rigdom og handlekraft indtager fondet en særlig plads, når det gælder muligheden for at påvirke, understøtte og inspirere udviklingen inden for kunsten i bredeste forstand," lyder det fra Christine Buhl Andersen i en meddelelse.
Siden marts 2017 har Christine Buhl Andersen været direktør for Glyptoteket. Hun stopper dog som direktør for museet, når der er fundet en afløser, og først her tiltræder hun som formand i Ny Carlsbergfondet.
Indtil da vil professor Morten Kyndrup, der også er medlem af fondets bestyrelse, varetage formandsopgaverne ligesom han har gjort siden Karsten Ohrt trak sig.
I den nye rolle vil Christine Buhl Andersen også blive formand for Glyptotekets bestyrelse.
"Vi har udpeget Christine, fordi hun har alt det, der skal til for at blive en excellent formand: stærke kompetencer og stor erfaring inden for både den danske og internationale kunst- verden, lederevner, integritet og innovationskraft. Hun formår at tænke nyt med respekt for historien, hvilket er utrolig vigtigt i Carlsbergfamilien," udtaler Flemming Besenbacher, formand for Carlsbergfondet, som Ny Carlsbergfondet ligger under, og tilføjer:
"Samtidig er jeg stolt af, at vi for første gang får en kompetent kvinde i spidsen for Ny Carlsbergfondet. Det er et stort ansvar at lede en af Danmarks mest indflydelsesrige kunstfonde, et ansvar, som jeg er overbevist om, at Christine vil forvalte til fulde."