ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

MT Højgaard nedlægger ingeniørafdeling: “Hele idéen med det er, at vi vil fokusere mere på det, vi selv synes, at vi er bedst til og mindre på rådgivning”

MT Højgaard har flere steder fjernet

forretningsområder uden for kernen – senest er en ingeniørafdeling skåret væk

MT Højgaard har mistet 5 pct. af omsætningen sammenlignet med 2019. Men overskuddet ser godt ud. Arkivfoto: Thomas Nielsen
MT Højgaard har mistet 5 pct. af omsætningen sammenlignet med 2019. Men overskuddet ser godt ud. Arkivfoto: Thomas Nielsen © Thomas Nielsen

MT Højgaard, der er blandt Danmarks største entreprenørvirksomheder, har nedlagt afdelingen Design & Engineering og løser ikke længere opgaver som rådgivende ingeniør.

MT Højgaard Danmark vil i stedet intensivere samarbejde og samhandel med eksterne rådgivere.

Det oplyser selskabet ved offentliggørelsen af regnskabet for tredje kvartal 2020.

“Hele idéen med det er, at vi vil fokusere mere på det, vi selv synes, at vi er bedst til og mindre på rådgivning,” siger Morten Hansen, der er adm. koncerndirektør i MT Højgaard.

Omsætning er dalet

Han kender ikke det præcise antal nedlagte stillinger i afdelingen, men de er med blandt de 50 ansatte, der forsvandt ved sidste fyringsrunde.

Omsætningen i de første ni måneder blev 4,4 mia. kr., hvilket er 5 pct. under niveauet i samme periode 2019

Driftsresultat før særlige poster i de første ni måneder blev forbedret til 82 mio. kr. i MT Højgaard-koncernen.

Når målet

MTH-ledelsen har stillet et overskud på 125 mio. kr. i udsigt, og det regner finansdirektør Martin Solberg med vil blive opfyldt.

125

mio. kr. er resultatmålet for MTH i 2020

“Vi regner med, at målet vil blive nået ved, at vores projektudviklingsafdeling kommer til at levere det positive resultat, som vi forventer,” lyder det fra Martin Solberg.

Stigende margin

MT Højgaard-koncernens driftsmargin før særlige poster steg til 1,9 pct. mod 1,4 pct. i samme kvartal 2019, især drevet af bedre bruttomargin og lavere administrationsomkostninger.

Kan I kommer lidt ind på forventningerne til 2021?

På den lange bane er vi fortrøstningsfulde med udsigterne. Vi har en robust ordrebeholdning

Morten Hansen, adm. direktør i MT Højgaard.

“Hvis vi tager udgangspunkt i vores ordresituation, så har vi en ordre fra DSB, der ikke er med i vores opgørelse. Hertil kommer Vandkulturhuset, så på den lange bane er vi fortrøstningsfulde med udsigterne. Vi har en robust ordrebeholdning,” lyder det fra Morten Hansen.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis