ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Milliardhandel med Carlsberg-ejendomme skal for retten

De tre pensionskasser PFA, JØP og DIP må i retten i forlængelse af en milliardhandel fra 2016. Sagen handler om tidligere Carlsbergejendomme til en værdi af 1,1  mia. kr., hvor køberne anklages for at have brudt reglerne om såkaldt tilbudspligt til beboerne i ejendommene. 

Det skriver branchesitet Ejendomswatch.

Beboerne i ejendommene mener ikke, at de har fået mulighed for selv at købe lejlighederne og nu har indtil videre 378 beboere fået fri proces fra Civilstyrelsen til at føre sagen.

"Det er en ret markant afgørelse. Det viser, at Civilstyrelsen har anerkendt vores argumenter om, at retstilstanden på området er uklar, og finder sagen så principiel, at den bør prøves ved domstolene," siger advokat Thomas Rysgaard Rasmussen til Ejendomswatch.

Han repræsenterer beboerne i fem af de seks solgte ejendomme. I den sidste ejendom har det ikke været et flertal blandt beboerne til at indlede en retssag.

Pensionskasser afviser Hidtil har pensionskasserne afvist, at handlen skulle have tilsidesat tilbudspligten.

Ifølge PFA's ejendomsdirektør Michael Bruhn er de omtalte ejendomme nemlig stadig ejet af det samme selskab som tidligere. Det er alene aktierne i selskabet, der er overgået fra Carlsbergfondet til pensionskasserne. Domstolene har således allerede fastslået, hvor grænsen for tilbudspligten går, mener han.

"Jeg kan ikke se det logiske i, at man skal give fri proces til noget, der ikke er principielt. Fordi det er allerede afgjort. Men kommer der en retssag, så tager vi den," sagde han til Ejendomswatch i juli sidste år.

Sagen om Carlsbergejendommene førte bla. til et samråd i Folketinget, hvor den daværende ansvarlige minister for boligområdet, Inger Støjberg (V), hvor ministereren tilkendegav, at "der er generelt en række problemstillinger omkring tilbudspligten, som trænger til afklaring og præcisering."

I en kommende revision af lejeloven vil spørgsmålet om tilbudspligten være blandt elementerne, fremgik det.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis