ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Milliardær efter stærkt regnskab: "Det kunne nok have været bedre"

Et velfortjent klap på skulderen er normalt på sin plads, når en virksomheds bundlinje overskrider forventningerne og vokser med knap 14 mio. kr.

Men hos Danmarks 33. rigeste familie er jublen behersket.

Pleasure
Danmarks største formuer: 31-40
Der er tale om den tilbagetrukne Thorgaard-familie, som har tjent sine penge på rengøringskoncernen Kivi-Tex, og hvis formue for nylig er blevet opgjort til 2,5 mia. kr.

Familiens koncern indeholder blandet andet selskaberne De Forenede Dampvaskerier og Elite Miljø, og ifølge koncernens regnskab har 2013/14 været et stærkt år med fremgang på stort set alle fronter. 

Men familiens overhoved, Anders E. Thorgaard, der også er direktør i Kivi-Tex, bruger ikke mange superlativer om det seneste regnskab.

”Tilfredsstillende” bliver det kaldt, og han udtaler det ikke, men skriver det blot ind i regnskabet. Han fokuserer i stedet på, at resultatet kunne have været endnu bedre, hvis det ikke havde været for nogle tunge investeringer.

”Der er en omsætningsfremgang, men det er påvirket af de store investeringer, vi har i Viima (rengøringsprodukt, red.). Resultatet kunne nok have været bedre, hvis vi ikke investerede så meget i fremtiden,” siger Anders E. Thorgaard.

Sammen med søsteren Mariette ejer han 94 pct. af selskabet, imens den sidste søster, Christina, ejer de resterende 6 pct.

Overskud på 83 mio. 

Virksomhedens omsætning er ellers steget med 61 mio. kr. til små 1,4 mia., og overskuddet lander på 83 mio. efter en fremgang på 19 pct. i forhold til året før.

Læs også: Bundlinje i anden række for vaskeridynasti
Den beherskede optimisme skyldes overskudsgraden, der trods koncernens øvrige fremgang forbliver nogenlunde stabil. I forhold til året før er der sket en lille forbedring. Overskudsgraden ligger nu på 6,8 pct. - 0,1 pct. højere end året før.

Men ifølge Anders E. Thorgaard kunne overskuddet – og dermed overskudsgraden – godt have været bedre.

”Det er klart, at det er dyrt at sætte noget i gang, der lyder for godt til at være sandt. Og det er også det, der har været udfordringen for os i nogle år; at det lyder for godt til at være sandt,” siger han med henvisning til rengøringsproduktet Viima, der har været undervejs siden 2009.

Investeringstung forretning

Ifølge direktøren selv er det Viima, der trækker tungest i koncernens samlede investeringer, der løber op i 161 mio. kr. i år. Dog noget mindre end sidste år, hvor i alt 246 mio. kr. gik til investeringer.

Virksomheder
Store håb til ny rengøringsmetode
”Vi er jo investeringstunge. Vi investerer over 1 krone, for hver krone vi tjener," siger Anders E. Thorgaard.

Viima er en ny type moppe, som Kivi-Tex er i gang med at udvikle. Den kræver, ifølge virksomheden selv, hverken vand eller sæbe, og virksomheden håber på også at kunne sælge en serviceaftale, hvor kunder udliciterer rengøring af moppen til Kivi-Tex eller en af dennes dattervirksomheder.

Han har ingen konkrete planer om hverken at udvide eller gå på opkøbsjagt. Og hvis der fandtes konkrete planer, siger han, så havde han nok holdt dem for sig selv.

Vækst i et roligt tempo

”Historisk set har vi jo haft en pæn, stabil vækst gennem årene. Det giver den mest rolige udvikling ikke at vækste for hurtigt, men selvfølgelig har vi ikke noget imod vækst. Vi driver en stabil virksomhed, der vokser med markedet,” siger direktøren.

Skal det forstås sådan, at I ikke har tænkt jer at ekspandere?

”Vi har aldrig haft en bevidst politik om, hvor meget vi skulle ekspandere. Og det er klart, at nogen gange opstår der nogle muligheder, og så kan man. Andre gange er markedet negativt, og så kan man ikke. Men historisk set er vi vokset med markedet.”

Ingen ekspansionsplaner

Med et årsresultat på 83 mio. og en egenkapital på 874 mio., ser det jo umiddelbart ud, som om I har råd til at ekspandere eller købe op. Hvad er dine tanker om det?


”Der er nogle muligheder. Det var da en glimrende idé, du fik der. Men, du ved, det er jo den, der har grisen, der bestemmer prisen. Der skal være et marked.”

Er der så et marked?

”Hvis udliciteringsgraden for det offentlige øges, så er der masser af muligheder inden for pleje og praktisk hjælp. Der er stadig virksomheder i det offentlige, der selv driver vask og rengøring, og det er der også i det private. Så der er muligheder. Markedet er stort. Inden for rengøring er der også et meget stort marked, hvis alt bliver out-sourcet, men der foregår stadig meget in-house. Tendensen er dog, at det bliver mindre og mindre,” siger Anders E. Thorgaard.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis