ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Milepælsbetaling på 125 mio kr udløser opjustering fra Genmab

Opdateret kl. 00.19- En milepælsbetaling på 20 mio. dollar svarende til 125 mio. kr. fra partneren Janssen udløser en opjustering af Genmabs forventninger til omsætningen for 2017. 

Det skriver biotekselskabet i en fondsbørsmeddelelse onsdag aften. 

Fra en forventning, der før lød på en omsætning i niveauet 2,11-2,31 mia. kr., forventer Genmab nu en omsætning på mellem 2,24 og 2,44 mia. kr. 

Virksomheder
Bryan Garnier sænker Genmab-kursmål med næsten 20 pct
"Genmab har i dag meddelt, at selskabets partner Janssen har udløst en milepælsbetaling på 20 mio. dollar baseret på fremskridtet i det første fase III-studie i en anden sygdom end multiple myeloma," skriver Genmab i fondsbørsmeddelelsen. 

Milepælsbetalingen relaterer sig til fremskridt i det igangværende fase III-studie af daratumumab i kombination med cyclophosphamide, bortezomib og dexamethasone i amyloidosis, lyder det i meddelelsen. 

"Denne milepæl markerer et vigtigt skridt i udviklingen af daratumumab uden for multiple myeloma. Der er for nuværende ingen kur mod amyloidosis og vi ser frem til at se resultaterne af daratumumab-behandlingen," udtaler Jan van de Winkel, topchef i Genmab. 

Biotekselskabet forventer, at indtægterne for 2017 vil lande på mellem 1,19-1,39 mia. kr., hvor forventningen før var på mellem 1,06 og 1,26 mia. kr. 

Driftsomkostningerne vil dog blive i niveauet 1-1,1 mia. kr., skriver Genmab. 

Derudover forventer biotekselskabet, at de samlede milepælsbetalinger vil løbe op i 1,09 mia. kr. fra de nuværende 960 mio. kr. 

Royalties for Darzalex vil dog ikke ændre sig fra det nuværende forventede niveau på 930 mio. kr. til 1,1 mia. kr., lyder det i fondsbørsmeddelelsen. Det er baseret på, at Darzalex i 2017 vil sælge for mellem 1,1 og 1,3 mia. dollar svarende til ca. mellem 6,8 og 8,1 mia. kr. 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis