Mikkeller-boss: “Vi har brug for, at der ikke bliver talt mellem linjerne”

Det er en tydeligt frustreret Mikkel Borg Bjergsø, der forsøger at ridse situationen op for hans omfattende bryggeri- og ølforretning, Mikkeller.

“Det er klart, at vores retailforretning er mere eller mindre fucked lige nu,” siger han.

Mikkeller, som Mikkel Borg Bjergsø stiftede sammen med Kristian Keller i 2003, består i dag af to lige store forretningsdele. Den ene er bryggeridelen med ølsalg gennem butikker, og den anden bid består af knap 50 restauranter og barer over hele verden.

Situationen er alvorlig for hele ølimperiet, men lige nu er Mikkel Borg Bjergsø samlet med inderkredsen af ledere i hovedkontoret i København for at forholde sig til, at stort set alle lande, som ølvirksomheden befinder sig i, har lukket byerne helt ned og dermed sat en effektiv prop i salget på barer og spisesteder.

“

Hvis vi kommer over det her inden for en overskuelig fremtid, så rammer vi nok en ny økonomisk krise, der kan være endnu værre en den forrige

Mikkel Borg Bjergsø, stifter og direktør for Mikkeller

“Worst case for os er, at hvis vi ikke gør noget nu, så går vi konkurs,” siger han.

Det er beslutninger, som han træffer i disse timer og dage, der er afgørende for virksomhedens fremtid. Men han navigerer i blinde og føler ikke, at den danske regerings meldinger gør sigtbarheden bedre.

“”Vi har brug for nogle klare svar i vores branchen nu. Vi har brug for, at der ikke bliver talt mellem linjerne. Det gør bare usikkerheden endnu større og giver rum til fri fortolkning,” siger han.

Han glæder sig over, at regeringen har handlet, men som virksomhedsleder vurderer han, at der de seneste dage har været for mange meldinger, som er op til fortolkning. Regeringen anbefaler at holde natklubber, diskoteker og værtshuse lukket. Men ifølge Mikkel Borg Bjergsø bliver det et definitionsspørgsmål, hvad der er et værtshus og hvad der er en café?

"Hvilken kategori hører vores ølbarer og spisesteder ind under? Vi var bedre hjulpet, hvis regeringen havde lavet en lov om at lukke frem for en anbefaling." siger han.

Lige knap halvdelen af koncernens barer og restauranter ligger i Danmark og er dermed det største marked. Han har forsøgt at holde sine restauranter åbne for at holde hjulene i gang. Men han er smerteligt bevidst om, at netop en komplet nedlukning også kan blive en realitet i Danmark, som man har set i andre lande. Men han ved det ikke.

“Vi har frem til 30 marts, før vi skal træffe beslutning omkring de fastansatte, men det er nu, at vi skal forholde os til de timelønnede. Alle vores timelønnede har jo kontrakter med et minimumsantal timer, som bliver svært at betale, hvis vi bliver lukket ned i morgen,” siger han.

Andre restaurantkæder har allerede taget konsekvensen. Rasmus Oubæks restauranter Pluto, Retour og Gorilla har valgt at lukke helt og afskediger 185 medarbejdere. Gorm's Pizza med 11 restauranter og ca. 200 ansatte på tværs af landet lukker også helt ned til og med 29. marts. Andre – som Flammen, Bones og Jensens Bøfhus – har valgt udelukkende at køre take away de næste uger.

I weekenden præsenterede regeringen en hjælpepakke med en lønkompensation til virksomheder. Af aftalen fremgår det, at staten er klar til at betale en kompensation på op til 75 pct. af virksomhedernes lønudgifter til funktionærer op til et loft på 23.000 kroner for funktionærer og 26.000 kroner for timelønnede. Aftalen gælder frem til 9. juni og kommer med den betingelse, at en virksomhed ikke fyrer ansatte i den periode, som aftalen løber. Derfor har Mikkel Borg Bjergsø ikke meget fidus til, at det er en aftale, som hans virksomhed kan bruge.

“Det er rigtig godt at få dækket 75 pct. af vores lønudgifter. Det er bare ikke nok, hvis vi har nul i omsætning de næste seks måneder. Udover lønudgifter, så har vi også mange andre udgifter, som eksempelvis husleje,” siger Mikkel Borg Bjergsø og fortsætter.

“Vi tør ikke sige ja til den pakke nu, da vi risikere at sætte os i en situation, hvor vi om tre måneder bliver nødt til at lukke og fyre alle alligevel.”

Mikkeller omsætter i dag for omkring 300 mio. kr. årligt. I mange år fik Mikkel Borg Bjergsø virksomheden til at vokse uden at stifte nævneværdig gæld eller med finansiel bistand fra andre. I 2016 tog han dog den lille amerikanske kapitalfond Orkila ind som medejer med en post på under 20 pct.

Siden Orkila kom ind, er Mikkeller vokset markant, og værdien af hele virksomheden kan ifølge Børsens oplysninger have rundet 1 mia. kr. I efteråret åbnede Mikkel Borg Bjergsø for første gang op for, at et salg kunne komme på tale. Det skete i Rasmus Emborgs bog Ølbrødre, hvor Mikkel Borg Bjergsø fortalte, at han godt kunne se et scenarie, hvor en kapitalstærk partner kom ind og var med til løfte virksomheden endnu mere, og samtidig kunne han godt se sig selv i en anden og mere fri rolle.

“Vi var ikke lige i gang med at sælge. Men det er klart, at de planer, som jeg havde for fremtiden omkring den vækst og den ekspansion, som jeg havde håbet på kunne blive til noget ved at få en partner ind, de er skudt tilbage til middelalderen,” siger han nu, og fortsætter.

“Hvis vi kommer over det her inden for en overskuelig fremtid, så rammer vi nok en ny økonomisk krise, der kan være endnu værre en den forrige. Netop fordi, der vil være så sindssyg mange arbejdsløse og konkursramte virksomheder. Jeg kan slet ikke overskue konsekvenserne af det her,” siger han.