Opdateret kl. 16.10 med flere uddybende kommentarer fra Meta –Udvidelsen af tech-giganten Metas datacenter i Odense var egentlig godt i gang. To bygninger er i drift, en tredje er undervejs, og det var meningen, at en fjerde og en femte bygning skulle stå klar i 2025. Men i en mail til Børsen kan Meta nu oplyse, at bremsen er slået i for sidstnævnte projekt.
I en meddelelse til fondsbørsen sent tirsdag aften meddelte storentreprenøren Aarsleff, at en kontrakt med en værdi af 2,4 mia. kr. på et datacenter i Odense er blevet opsagt. Kunden beskrives som “en multinational virksomhed” i meddelelsen. Aarsleff har ikke ønsket at udtale sig yderligere til Børsen.