ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Merck køber privatejet amerikansk biotekselskab i milliardhandel

Medicinalkæmpen Merck køber det privatejede amerikanske biotekselskab Velosbio for 2,75 mia. dollar svarende til omkring 17,3 mia. kr.

Det skriver Merck i en meddelelse.

- Hos Merck fortsætter vi med at styrke vores voksende onkologiske pipeline med strategiske opkøb, der både komplementerer vores nuværende portefølje og styrker vores langsigtede vækstpotentiale, udtaler Dr. Roger M. Perlmutter, direktør for Merck Research Laboratories, i meddelelsen, hvoraf det fremgår, at købet sker via et af Mercks datterselskaber.

Velosbio arbejder med behandling af blandt andet leukæmi og andre former for cancertumorer.

I oktober i år startede Velosbio et klinisk fase 2-studie med midlet VLS-101 til behandling af tumorer hos patienter med blandt andet brystcancer og lungecancer.

Selskaberne forventer, at handlen bliver gennemført ved udgangen af 2020.

I det amerikanske formarked stiger Merck-aktien med 1,3 pct.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis