Containershipping-industrien er under voldsom forandring. Det er ikke længere kun udsving i verdensøkonomien og ustabile fragtrater, der gør ondt på rederierne. Tilgangen af nye digitale spillere er i fuld gang med at redefinere måden, man flytter en vare fra A til B på.I USA har Amazon forlængst meddelt, at man fremover selv vil stå for transporten af sit gods, og det samme er tilfældet for kinesiske Alibaba. For ikke at tale om perspektiverne i en virksomhed som Uber, der har opbygget et kæmpe distributionsnetværk og samlet tonsvis af data i nogle af verdens største byer og lande.