ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Medie: SAS angriber igen afgifterne i Københavns Lufthavn

Stridsøksen er langt fra begravet mellem SAS og Københavns Lufthavn. I forbindelse med lanceringen af ruteplanen for vinteren 2017/18 gentager flyselskabet sine beklagelser over afgiftsniveauet i lufthavnen i Kastrup.

SAS lægger nemlig en større del af sin kapacitetsvækst i Oslo og Stockholm end i København.

"Det skyldes blandt andet, at afgifterne i Københavns Lufthavn er så høje, men også, at vi oplever en større efterspørgsel fra kunderne i Sverige," siger pressechef Mariam Skovfoged fra SAS i Danmark til branchemediet Check-in.dk.

Det kommer oven på SAS' klage - sammen med flyselskabernes lobbyorganisation Iata - i februar til trafikministeren over taksterne i København, som ifølge selskabet er to til tre gange så høje som i andre skandinaviske lufthavne.

Københavns Lufthavn har tidligere afvist klagerne, og i en kommentar til Check-in.dk har lufthavnen heller ikke nogen indrømmelser til SAS.

Forhandlingerne for næste takstperiode, der starter i 2019, skal ifølge Check-in.dk igangsættes i slutningen af 2017.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis