ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Medie: Carlsberg og Inbev overvejer ukrainske lukninger

Sun Inbev og Carlsberg vil måske hver lukke et af deres bryggerier i Ukraine ved slutningen af året grundet finanspolitisk pres (fiscal pressure, red.) kombineret med et faldende marked og manglende kapacitetsudnyttelse.

Det skriver netmediet Ukrainianjournal.

"Nogle virksomheder står på kanten af lukning. Det er først og fremmest - Sun Inbev og Carlsberg Ukraine. Det står over for at skulle lukke et af tre bryggerier ved udgangen af i år," udtaler generalsekretær i Ukrpyvo Halyna Korenkova på et møde i øl- og spiritusindustrien.

Umiddelbart har Carlsberg ingen kommentarer til oplysningerne.

Carlsberg har 1700 medarbejdere fordelt på tre bryggerier i Ukraine, hvor man er markedets næststørste bryggerivirksomhed.

Et bryggeri ligger tæt ved den polske grænse, et ud for hovedstaden Kiev og et i byen Zaporizhzhya, der ligger godt 200 kilometer nord for Krim-halvøen.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis