Med mere end 150 års historie har den ikoniske kæde for stormagasiner Magasin du Nord prøvet lidt af hvert. Nu vil selskabet for første gang i nyere tid investere i brands.
“Jeg har længe tænkt, at Magasin skulle udvide sig lidt, og der skulle ske nogle forandringer. Vi har løbende været i kontakt med virksomheder, som har haft vækstpotentiale, hvor vi med de gamle ejere ikke gjorde noget ved det. Nu er vi private (efter ejerskifte i 2021, red.) og kan disponere, som vi vil, og derfor gør vi det,” siger Peter Fabricius, der er adm. direktør i Magasin du Nord.