ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Mærsks fyrede csr-chef får bestyrelsespost i finsk energiselskab

Få uger efter, at Mærsks topchef Søren Skou overraskende skilte sig af med sin erfarne csr-chef Annette Stube og lukkede hele sin prisvindende, centrale bæredygtighedsafdeling, har den fyrede bæredygtighedsekspert fået et nyt hverv:

Annette Stube er indstillet til at blive valgt ind i bestyrelsen for det børsnoterede, finske energiselskab Fortum.

Fortum er et energiselskab med aktiviteter indenfor elektricitet, varme, køling samt løsninger til energiforbedringer. Selskabet har hovedsæde i Helsinki, 8000 ansatte og aktiviteter i 10 lande – de nordiske og baltiske lande, Rusland, Polen og Indien.

Selskabet beskriver sig selv som et “clean-energy” firma, hvor 57 pct. af den elektricitet, firmaet leverer, er CO2-fri. Fortums årlige salg er på 5,2 mia euro. eller godt 38 mia. kr.

Annette Stube, der har godt 11 års erfaring fra Mærsk, betragtes som en førende kapacitet inden for “corporate social responsibility”, ofte forkortet csr.

Hun blev i 2008 headhuntet fra en lignende funktion i Novo Nordisk til Mærsk og spillede i årene efter en nøglerolle i at flytte opfattelsen af Mærsk fra at være en stor forureningssynder til at være en virksomhed, der i syv år har modtaget den eftertragtede pris for bedste csr-regnskab.

Annette Stube har opnået et stort antal tillidsposter, bl.a. som officiel rådgiver for den danske regering og medlem af selveste FN's ekspertpanel omkring ansvarlighed.

“Det er i mine øjne vigtigt, at virksomheder begynder at invitere bæredygtighed helt ind i bestyrelseslokalet," siger Annette Stube selv i en kommentar til sin nye rolle.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis