Den danske logistik- og rederigigant A.P. Møller-Mærsk fremrykker sin klimaambition om et CO2-neutralt skib, der nu skal se dagens lys i 2023 og dermed syv år tidligere end først meldt ud.
Én ting er fuldstændigt afgørende for, om den nye milepæl vil lykkes. Med 100 års erfaring i at bygge skibe skal det nok lade sig gøre at bygge det knap 200 meter lange containerskib, slår Morten Bo Christiansen fast som chef for en nyetableret enhed, der skal sætte ekstra fart på den grønne omstilling for Mærsk.
“Det er gået op for folk, at det her ikke er et problem, vi kan dukke os for
Morten Bo Christiansen, ansvarlig for Mærsks grønne omstilling
Noget anderledes ser det ud, når det kommer til den grønne metanol, som klimaskibet skal sejle på.
“Vi skal have skaffet metanol, som er bæredygtigt og CO2-neutralt. Det bliver rigtig svært. Det er ikke svært at lave, men det bliver svært at skalere til det niveau, vi skal have,” siger Morten Bo Christiansen og peger på, at skibet nok er i den lille klasse, men at der alligevel skal bruges meget brændstof.
“Flaskehalsen bliver, hvor mange brændstoffer vi kan få og hvor hurtigt. Vi vil gerne have så mange som muligt i gang med at skalere produktionen op, ellers kommer det til at gå for langsomt.”
Onsdag rykkede Mærsk klimamålet om et CO2-neutralt skib syv år frem til 2023. Ifølge Morten Bo Christiansen er rederiet i kontakt med flere producenter af metanol. De fleste er klar til at gå i gang, men venter på kunderne. Og derfor er udmeldingen et vigtigt signal til industrien om, at Mærsk er klar til at bruge brændstoffet.
“Dermed kan vi få gang i produktionen, få det skaleret op og få omkostningerne ned,” siger Morten Bo Christiansen.
Et andet vigtigt signal handler om rederiets egne kunder, der forventer, at Mærsk rykker på den grønne dagsorden. Klimaskibet er en prototype på et koncept, der skal bruges på den lange bane og på sigt også for de helt store skibe i flåden.
Hvor dyrt bliver det for kunderne at få fragtet last med et klimaneutralt skib?
“Det er det rigtigt gode spørgsmål. Teknologierne er så umodne, at vi arbejder med brede spænd. Jeg kan ikke give et tal, men midtpunktet ligger helt sikkert inden for, hvad vi mener vores kunder er villige til at betale,” siger han og peger på det nuværende produkt Ecodelivery, som kunderne gerne vil betale ekstra for.
“Men det er den store udfordring, og vi skal stå sammen om at få drevet omkostningerne ned, så vi kan få finansieret en omstilling. Det er den store flaskehals.”
De sidste år har især de store globale kunder hos Mærsk ændret tilgangen til klimaspørgsmålet. Presset fra forbrugerne for at reducere udledningen af drivhusgasser stiger, og finder Mærsk og den resterende shippingbranche ikke en løsning, risikerer forretningen at rykke væk, lyder vurderingen.
“Flaskehalsen bliver, hvor mange brændstoffer vi kan få og hvor hurtigt. Vi vil gerne have så mange som muligt i gang med at skalere produktionen op, ellers kommer det til at gå for langsomt
Morten Bo Christiansen, ansvarlig for Mærsks grønne omstilling
“Det vil betyde, at en del af vores forretning begynder at blive irrelevant. Vi har stadig masser af forretning, der er regionalt. Men vores koncept om de store globale forsyningskæder vil for nogle kunder blive mindre relevant og over tid sandsynligvis også for flere,” siger Morten Bo Christiansen.
“Det er gået op for folk, at det her ikke er et problem, vi kan dukke os for. Vi bliver nødt til at løse det.”
Derfor vil A.P. Møller-Mærsk også kun bygge nye skibe til flåden, som kan sejle på grønne brændstoffer. Det er “den helt store forpligtelse”, mener Morten Bo Christiansen.
“Vi arbejder meget tæt med vores partnere for at få drevet den udvikling. Jo flere skibe, jo mere brændstof,” siger han.
“Nu er vi syv år foran vores første indikationer. Vores håb er selvfølgelig, at vi kan blive ved med at være foran og måske endda accelerere det yderligere.”
