ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Mærsk: Vi regner med at være tæt på normal drift på mandag

Hackerangrebet, der ramte Mærsk i tirsdag, er ved at være under kontrol, og nu melder shippinggiganten ud, at virksomheden forventes at være tilbage i næsten normal drift på mandag.

"A.P. Møller Mærsk forventer at være tilbage i næsten normal drift på mandag den 3. juli," skriver Mærsk på sin officielle Twitter-profil.

"Der er fremskridt i forhold til genopretningen, og det forventes, at driften er stort set normaliseret på mandag, men det vil tage længere tid at gendanne alle ansøgninger og arbejdssteder," fortsætter selskabet.

Stadig problemer i vigtig havn


Fredag formiddag kunne Mærsk meddele, at de fleste havne i APM Terminals' portefølje igen er i fuld drift.

Dog halter det fortsat i blandt andet den fuldautomatiserede Maasvlakte II-terminal i Rotterdam, hvor afhængigheden af it-systemer har gjort det sværere at komme i gang igen.

Det var hackerangrebet Petya, der ramte Mærsk og en række andre globale virksomheder.

Derudover har vitale dele i den ukrainske stat som eksempelvis den største lufthavn og centralbanken været ramt af det samme hackerangreb.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis