Et firma med tidligere Mærsk-folk i spidsen lancerer ny blockchain-platform, der skal strømline containerfragt. En ny kryptovaluta skal skaffe finansieringMindst en femtedel af verdens 27,7 mio. containere er tomme, når de fragtes rundt ifølge iværksættervirksomheden Blockshipping, der nu vil vende op og ned på containerindustrien. Gennem avanceret computerteknologi vil virksomheden reducere mængden af tomme containere, der hvert år koster rederierne milliarder af kroner. Samtidig vil Blockshipping udstede en kryptovaluta for at rejse over 150 mio. kr. til at sætte turbo på planerne.