I øjeblikket kan virksomheder få en klækkelig rabat for at producere deres varer i Kina. Og til trods for planer om at gøre sig mindre afhængige af Kina tager mange virksomheder – særligt de europæiske – gladeligt imod tilbuddet.
Det er, hvad A.P. Møller-Mærsks topchef Vincent Clerc kan se, når shipping- og logistikkoncernen transporterer varer til og fra Kina og opbevarer dem i et af koncernens mange kinesiske lagre.