ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Mærsk-topchef neddrosler globale vækstforhåbninger

I både 2013 og 2014 steg efterspørgslen på containershipping med 4 pct., men Mærsk Lines topchef, Søren Skou, ser nu mindre optimistisk på 2015 med en fremgang i "den lave ende" af 3-5 pct. Det skyldes økonomisk stilstand i Europa og nedgang i væksten i BRIK-landene.

Det skriver Financial Times.

Ifølge topchefen har det sidste års halvering i oliepriserne netto haft en positiv effekt på væksten i industrien, men de modsatrettede kræfter kan potentielt være endnu større.

"De europæiske økonomier er træge, og Brasilien, Rusland og Kina, der tidligere var store vækstmotorer, performer heller ikke så godt længere. Det eneste lyspunkt er USA, og selv dér er væksten ikke overbevisende," siger Søren Skou til Financial Times.

Financial Times kalder Mærsk-chefens vurdering for en god indikator for global handel, idet Mærsk som global aktør fragter containerne mellem både Asien, Europa, USA, Afrika og Latinamerika.

Før finanskrisen var rederibranchen vant til en årlig vækst på omkring 10 pct., men "de gode gamle dage" kommer ikke igen, mener Søren Skou. Fremover vil væksten blot reflektere den globale udvikling i BNP, siger han til avisen.

Ritzau Finans


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis