Oprindeligt var A.P. Møller-Mærsks plan, at koncernen ville skille sig af med den kriseramte Maersk Supply Service, der er en del af olieforretningen og leverer tjenesteydelser til offshore-industrien.
Men det har selskabet nu opgivet, skriver Mærsk i en meddelelse.
"Bestyrelsen har i dag besluttet at indstille separationsprocesserne for Maersk Supply Service. Som en konsekvens heraf vil Maersk Supply Service blive omklassificeret fra ophørende aktivitet til forsættende aktivitet i A.P. Møller - Mærsk A/S (APMM)," lyder det i meddelelsen.
I 2016 besluttede koncernen at udskille de olie- og olierelaterede virksomheder fra A.P. Møller-Mærsk, og siden da har Maersk Supply Service været klassificeret som ophørende aktivitet.
Der har været sat et til salg-skilt på forretningen siden slutningen af 2017.
I årevis har Maersk Supply Service været hårdt ramt af lav aktivitet og ustabile oliepriser, og i regnskabet for tredje kvartal af 2018 nedskrev Mærsk værdien i selskabet med 400 mio. dollar, svarende til 40 pct.
Frasalget af Maersk Supply Service var det sidste, koncernen manglede for at kunne se sig helt fri for olieaktiviteter. Men i regnskabet for 2018 måtte koncernen sande, at det var svært at sætte en tidsramme for, hvornår man kunne finde en holdbar løsning.
Men vanskelige markedsforhold med overkapacitet inden for den såkaldte offshore supportskibsindustri har gjort det svært at finde en attraktiv løsning, lyder det fra Mærsk.
"Som følge af omklassificeringen vil Maersk Supply Service blive inkluderet i APMMs resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse som andre forsættende aktiviteter, og historiske tal vil blive justeret. Maersk Supply Service vil blive rapporteret under segmentet ”Manufacturing & Others”," lyder det videre i meddelelsen.
Det vil dog ikke få betydning for forventningerne til koncernens resultat for 2019.