Opdateret 15:38
Bestyrelsen i Maersk Drilling har netop udpeget en ny finansdirektør. Det bliver amerikanske Christine Morris, der har flere års erfaring inden for olieindustrien. Derudover har hun 25 års finansiel erfaring. Hun erstatter Jesper Ridder Olsen i slutningen af januar 2021. Beslutningen kommer efter Jesper Ridder Olsen opsagte sin stilling i sommer. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.
Jørn Madsen, adm. direktør i Maersk Drilling, er begejstret over at få Christine Morris med ombord i virksomheden.
“Jeg er meget glad for at Christine Morris har valgt at tilslutte sig Maersk Drilling. Med hendes erfaring i industrien og finansielle baggrund, er hun yderligere i stilling til at kunne transformerer vores forretningsdagsorden. Vi er på en spændene rejse som selskab, der tilpasser sig et hurtigt ændrende forretningsmiljø, og jeg er sikker på, at Christine vil bringe ny indsigt og idéer til vores lederhold,” udtaler han i pressemeddelelsen.
Christine Morris glæder sig til at starte hos Maersk Drilling.
“Jeg glæder mig til at starte hos Maersk Drilling, da potentialet for værdiskabelse er højt. Givet virksomhedens stærke balance, kundeforhold og operationel ekspertise. Jeg glæder mig til at tilslutte Jørn og holdet, og fortsætte med at viderebygge organisationens succes og yderligere forøge aktionærernes værdi” udtaler hun i pressemeddelelsen.
Christine Morris har tidligere haft lederstillinger i olieindustrien. Hun har blandt andet varetaget topstillinger i det amerikanske olieselskab Halliburton, og BJ Services, der leverer pumpesystemer og ydelser til oliesektoren.
Navn: Christine Morris.
Alder: 53.
Nationalitet: Amerikansk og Belgisk.
Seneste aktuelle stillinger:
2010 – 2017: Finanslederstillinger ved Halliburton.
2017: Finansdirektør i NESR, amerikansk oliefeltsvirksomhed.
2018-2020: Finansdirektør, BJ services.
Uddannelse:
Bachelor i Matematisk videnskab: Université Catholique de Louvain, Belgien, 1988.
Kandidat i Forsikringsvidenskab: Université Catholique de Louvain, Belgien, 1990.
MBA: Stanford University, USA, 1994.