ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Maersk Drilling nedjusterer og vil skære op til 170 stillinger

Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 13.53– I midten af marts skruede Maersk Drilling på sine forventninger til driftsresultatet før særlige poster for 2020, og nu sker det igen. Denne gang nedjusterer Maersk Drilling sine forventninger, så de nu lyder på et driftsresultat før særlige poster på 250-300 mio. dollar svarende til 1,7-2 mia. kr.

66

pct. er Maersk Drilling-aktien faldet med siden nytår

Før lød forventningen på et driftsresultat på 325-375 mio. dollar, hvilket vil sige, at forventningen er skruet ned med 75 mio. dollar svarende til ca. 500 mio. kr.

Samtidig vil Maersk Drilling afskedige mellem 150 og 170 onshore-stillinger globalt, skriver selskabet. Det er anden fyringsrunde inden for kort tid i Maersk Drilling, der 24. april meddelte, at man vil sige farvel til mellem 250 og 300 offshoreansatte.

“Med udbruddet af covid-19 og de lavere oliepriser står vi over for en virkelighed uden fortilfælde med betydelige konsekvenser for vores forretning. Vores ambition er fortsat at være det førende selskab i vores branche, og for at kunne holde fast i den position er vi nødt til at tilpasse vores omkostningsstruktur til det nuværende forretningsmiljø,” siger Jørn Madsen, adm. direktør i Maersk Drilling, og tilføjer:

“Det betyder, at vi er nødt til at reducere arbejdsstyrken, som er beklageligt, ikke mindst i lyset af vores kompetente og dedikerede medarbejderes store indsats, også i de seneste kritiske måneder.”

Siden Maersk Drilling nedjusterede første gang, har olie- og gasselskaberne annonceret yderligere reduktioner i deres forbrug og projekterer blevet enten udskudt eller aflyst. Derudover er nogle kontrakter blevet genforhandlet, suspenderet eller afbrudt, skriver selskabet.

De nye forventninger afspejler forventede justeringer i de eksisterende kontrakter baseret på Maersk Drillings dialog med kunderne, ingen yderligere kontrakter med finansiel påvirkning i 2020 og omkostninger relateret til corona.

Drilling-aktien stiger 1,94 pct. torsdag eftermiddag. Siden årsskiftet er aktien faldet over 66 pct.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis