ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Mærsk afslører tallet: Så meget tjener Søren Skou

For første gang offentliggør Mærsk nu detaljerede tal for, hvad topchef Søren Skou, andre ledelsesmedlemmer og bestyrelsen modtager i løn, honorar og bonus for at varetage deres hverv.

Af en ny lønrapport fremgår det, at Søren Skou modtog 38 mio. kr. i samlet løn og bonus i 2019. Heraf er 20 mio. hans faste grundløn.

Topscoreren blandt danske topledere er Novo Nordisks topchef Lars Fruergaard Jørgenen med en samlet lønpakke på 54,8 mio. kr. for 2019.

Den nye, detaljerede lønrapport følger af et lovkrav, der trådte i kraft sidste år. Lovgivningen, der igen er en konsekvens af et EU-direktiv om aktionærers rettigheder, pålægger - dog med en vis indfasningsperiode - samtlige børsnoterede selskaber at offentliggøre en fuld og let forståelig lønrapport om ledelsens præcise løn og strukturen på de bonusordninger, de kan nyde godt af.

De store børsselskaber har hidtil håndteret ønsket om mere løntransparens vidt forskelligt.

Mærsk-formand: Skaber lønpres

Som Børsen beskrev sidste år, har nogle selskaber været tidligt ude med de detaljerede, såkaldte "remuneration reports" – det gælder Ambu, Carlsberg og Ørsted.

Andre – som eksempelvis Mærsk – har givet sparsomme lønoplysninger for den samlede direktion. Det har gjort det så godt som umuligt for omverdenen at gennemskue, især i selskaber med store direktioner eller med stor udskiftning i løbet af et regnskabsår.

Mærsks tilbageholdenhed var et debatpunkt på sidste generalforsamling i marts sidste år, hvor bl.a. MP Pension kritiserede Mærsks tilbageholdenhed med information.

Bestyrelsesformand Jim Hagemann Snabe svarede direkte, at han var modstander af at oplyse de individuelle lønsummer.

"Det øger bare lønpresset. De fleste ledere er tilfredse med deres egen løn, indtil de ser de andres løn," sagde Jim Hagemann Snabe.

Men lov er lov, og derfor kan man nu også læse i Mærsks lønrapport, at Jim Hagemann Snabe modtager 7 mio. kr. for sin indsats som Mærsks bestyrelsesformand.

Mærsk har haft udskiftning i topledelsen i 2019, hvor både driftsdirektør Søren Toft og finansdirektør Carolina Dybeck Happe valgte at sige op til fordel for andre topjobs.

Børsen kunne ved den lejlighedbeskrive – via akter fra det amerikanske børstilsyn – at hun modtager næsten 98 mio. kr. i samlet løn og tiltrædelsesbonus fra sin nye arbejdsgiver General Electric. Hendes løn hos Mærsk i 2019 var til sammenligning på 19,5 mio. kr.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis