Usikkerheden omkring hvad der sker i forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU har også ramt Grundfos.
Den danske pumpekoncern fra Bjerringbro kommer til at spendere mellem 20 og 30 mio. kr. på en brexit-nødplan, der skal sikre, at Grundfos bliver ramt mindst muligt.
"Vi genåbner f.eks. et lager i England for at sikre, at vi kan levere til vores kunder. De køber ret meget ind i øjeblikket, for grossisterne i England er lige så nervøse, som vi er. Så de fylder deres lagre op," siger Mads Nipper, øverste chef i Grundfos.
Ingen store britiske konkurrenter
Han fremhæver dog, at Grundfos ikke har store konkurrenter i Storbritannien.
"Så vi kommer ikke til lige pludselig at få en strukturelt anderledes konkurrenceevne. Næsten alle pumper i England kommer udefra," lyder det fra Nipper.
"Men vi er nervøse og bange for det logistiske mareridt, der vil komme," tilføjer topchefen.
Glad for ikke at være SAS
Men ifølge topchefen er der andre danske selskaber, der må være endnu mere nervøse, fordi de er langt mere eksponeret over for brexit end Grundfos.
"Gud ske tak og lov for, at vi ikke er SAS eller andre, der for alvor får bøvl med det," siger Mads Nipper.
Han præsenterede onsdag Grundfos-regnskabet for 2018. Her voksede verdens største pumpekoncern med omkring 10 pct. i Storbritannien, hvor man sælger for i omegnen af 500 mio. kr.
Omsætningen i hele koncernen stiger til 26,7 mia. kr., hvilket svarer til en organisk vækst på 6,6 pct.
Indtjeningen (ebit) stiger, men kun en smule, til 2,4 mia. kr., og det er under forventningerne.
"Det er et tal, vi er glade for, men vi kan gøre det endnu bedre," siger Mads Nipper.