Dansk erhvervsliv var fyldt med store og små begivenheder i 2012.
Masser af personopgør, som da bestyrelsesformanden Fritz Schur fyrede topchefen i Dong Energy, Anders Eldrup. Eller da Carsten Andersen fyrede Frank Kristensen i Vestjysk Bank for fuld musik og talte om "kraftedeme dårlig ledelse".
Eller da bestyrelsen i købmandsfonden KFI fyrede direktøren Marcus Choleva og udløste et giftigt slagsmål om hans fratrædelse.
Men hvis vi ser bort fra personsagerne og ser på de mere væsentlige begivenheder, og hvis jeg kun må vælge tre, vil jeg vælge disse tre:
1. Novo Nordisk
Det er en enestående succes, som adm. direktør Lars Rebien Sørensen har skabt. I løbet af 2012 fortsatte opturen, og intet tyder på, at den stopper. Tværtimod. I Børsen udtalte Lars Rebien Sørensen, at indsatsen mod fedme kan blive et lige så stort indtjeningsområde for Novo Nordisk, som indsatsen mod diabetes har vist sig at være.
2. SAS
Det var en historisk aftale, som topchefen Rickard Gustafson fik presset igennem med fagforeningerne. Flere topchefer før ham har forsøgt det samme, men uden held. Nu kan SAS fortsætte nogle år endnu og måske endda blive en lønsom forretning. I længden har SAS en forkert størrelse til at fortsætte som selvstændigt flyselskab, fordi SAS presses både nedefra af lavprisselskaberne og oppefra af de store flyselskaber, men aftalen betyder, at SAS står stærkere, når en køber dukker op, sådan at SAS kan stille visse betingelser for et salg. For eksempel at lufthavnen i Kastrup skal tilgodeses.
3. A. P. Møller – Mærsk
I al stilhed gennemførte topchefen Nils Smedegaard Andersen en strategisk prioritering, sådan at landets største virksomhed nu har fire officielle kerneforretninger: Maersk Line, Maersk Oil & Gas, Maersk Drilling og APM Terminals. Det bliver disse fire forretningsområder, der i fremtiden får glæde af investeringerne på Esplanaden. Hvad betyder det? Det betyder, at containerforretningen Maersk Line ikke længere er livsnerven i virksomheden, sådan som den har været det historisk, og også at resten af aktieposterne, herunder dem i Danske Bank og Dansk Supermarked, i princippet er til salg.
Og uden for kategori:
Mærsk Mc-Kinney Møller døde. Okay, jeg ville ikke nævne personsager, men hr. Møller var hævet over andre personer. Selv om han ikke længere havde indflydelse på den daglige drift, og selv om tiden var løbet fra ham, så var han et symbol på, at det er muligt for et lille land at tænke stort og internationalt.
Masser af personopgør, som da bestyrelsesformanden Fritz Schur fyrede topchefen i Dong Energy, Anders Eldrup. Eller da Carsten Andersen fyrede Frank Kristensen i Vestjysk Bank for fuld musik og talte om "kraftedeme dårlig ledelse".
Eller da bestyrelsen i købmandsfonden KFI fyrede direktøren Marcus Choleva og udløste et giftigt slagsmål om hans fratrædelse.
Men hvis vi ser bort fra personsagerne og ser på de mere væsentlige begivenheder, og hvis jeg kun må vælge tre, vil jeg vælge disse tre:
1. Novo Nordisk
Det er en enestående succes, som adm. direktør Lars Rebien Sørensen har skabt. I løbet af 2012 fortsatte opturen, og intet tyder på, at den stopper. Tværtimod. I Børsen udtalte Lars Rebien Sørensen, at indsatsen mod fedme kan blive et lige så stort indtjeningsområde for Novo Nordisk, som indsatsen mod diabetes har vist sig at være.
2. SAS
Det var en historisk aftale, som topchefen Rickard Gustafson fik presset igennem med fagforeningerne. Flere topchefer før ham har forsøgt det samme, men uden held. Nu kan SAS fortsætte nogle år endnu og måske endda blive en lønsom forretning. I længden har SAS en forkert størrelse til at fortsætte som selvstændigt flyselskab, fordi SAS presses både nedefra af lavprisselskaberne og oppefra af de store flyselskaber, men aftalen betyder, at SAS står stærkere, når en køber dukker op, sådan at SAS kan stille visse betingelser for et salg. For eksempel at lufthavnen i Kastrup skal tilgodeses.
"Selv om tiden var løbet fra ham, var han et symbol på, at det er muligt for et lille land at tænke stort og internationalt"Niels Lunde om Mærsk Mc-Kinney Møller
3. A. P. Møller – Mærsk
I al stilhed gennemførte topchefen Nils Smedegaard Andersen en strategisk prioritering, sådan at landets største virksomhed nu har fire officielle kerneforretninger: Maersk Line, Maersk Oil & Gas, Maersk Drilling og APM Terminals. Det bliver disse fire forretningsområder, der i fremtiden får glæde af investeringerne på Esplanaden. Hvad betyder det? Det betyder, at containerforretningen Maersk Line ikke længere er livsnerven i virksomheden, sådan som den har været det historisk, og også at resten af aktieposterne, herunder dem i Danske Bank og Dansk Supermarked, i princippet er til salg.
Og uden for kategori:
Mærsk Mc-Kinney Møller døde. Okay, jeg ville ikke nævne personsager, men hr. Møller var hævet over andre personer. Selv om han ikke længere havde indflydelse på den daglige drift, og selv om tiden var løbet fra ham, så var han et symbol på, at det er muligt for et lille land at tænke stort og internationalt.
